Politikerne lovede hjælp til de gamle. Det var tilmed begrundelse for at åbne grænserne på vid gab for fremmede, som nu er i gang med at nedbryde og ødelægge vor kultur.
(som etnisk dansker er Eivind automatisk medborger i klasse tre, siger Geoff)
Eivind fra Gilleleje.
For et par måneder siden gik bølgerne højt om den aldrende, svagtseende fisker med de ødelagte knæ. Ingen i ”system Danmark” ville kendes ved manden, der siden 14 års alderen havde klaret sig selv.
På kort til blev han så kendt i hele Danmark, takket være en begavet journalist og Facebook.
Vi fik delt nyheden tusinder af gange - den forargelige nyhed og kommunens svigt af en tydelig ramt medborger blev – for en kort tid – ”Talk of the town”.
Alle ville hjælpe Eivind – altså ved at trykke på ”synes godt om” knappen. Svingede det højt kunne man altid fyre lidt brokkerier af. Heldigvis delte mange opslagene og vi fangede Nyhedernes interesse – både DR og TV-2, samt aviserne.
"likes" flytter ikke meget - men gav i perioden energi til at fortsætte :-)
Jeg fulgte sagen tæt og var løbende i kontakt med Eivind, aviserne, TV, politikere, folk fra Gilleleje kommune og rigtig mange på Facebook. Jeg forsøgte at sætte mig grundigt ind i tingene. Det stod relativt hurtigt klart HVOR defekt og ansvarsløst ”system Danmark” egentlig er. Uden problemer kunne jeg skrive en kronik om sagen og den hovedrystende ansvarsløshed der i sagen blev udvist Eivind. Velfærd og omsorg….. man kan slet ikke bruge de ord længere.
Lange komplicerede svarskrivelser i et uforståeligt jurasprog, drev ham til sidst i knæ. Eivind havde mistet modet, lysten og tilliden til systemet.
Pensionister er taknemmelige ofre for en velsmurt kommune maskine. Står der ikke en mindre hær af sekundanter klar på sidelinjen, har de ældre reelt tabt før kampen fløjtes i gang.
Eivind var heldig. Der stod flere gode mennesker omkring ham. Fiskere fra Gilleleje os på Facebook – og ikke mindst Lars Starck, der var der fra start til slut og ragede de kastanjer ud af ilden, som kommunen løbende læssede nidkært ind.
Nu er sagen slut. Eivind er rigtig godt sat af og veninden Esther, er i fuld gang med at indrette det nye sted så der kommer liv og identitet i hjemmet.
Vi var nogle stykker der pressede endog meget hårdt på sagen og var i ”dialog” med kommunen. Var det ikke sket, var sagen nok ikke endt så positivt. Under processen skrev mange til mig om deres bedsteforældre, mødre og fædre der lå rundt om på plejehjemmene og bogstavelig talt rådner op og ligger hjælpeløse på gangene i deres dag gamle (eller ældre) afføring. Andre får næsten ingen vand, da man ikke har bleer nok til ”al deres urineren”. Alle ønskede hjælp…..
Faktisk er det rigtig trist at opleve hvor dårligt og uengageret vi behandler os selv. Du bliver jo også gammel – snart !
Sagen om Eivind kom til at betyde noget for mig, og jeg var glad for at hjælpe, selv om afstanden var lidt lang.
I dag er det meget op til de pårørende at kæmpe for deres far og eller mor, når disse indlægges på sygehusene eller hengemmes på plejehjemmene. Der er for mange ældre og alt for få penge og på forunderligste vis – en udtalt mangel på empati og menneskelighed. Det er efterhånden alles kamp mod alle. Taberne er altid de ældre og især dem uden familie og opmærksomhed.
Billederne er nye og fra Eivinds nye bopæl. Eivind stråler igen, er glad og taknemmelig.
Stor tak til de der blev ved – især til Lars Starck
Klik her for at svare eller videresende
