juni 23, 2015

Præmature børn

Spydpigen


Af Lars Fogt - 22/06-15
Flygtningebørn var voksne

Antallet af uledsagede flygtningebørn satte sidste år rekord. Men alderstest viste, at 72 procent af dem, der sagde de var børn, var over 18 år. DF vil undersøge flere


Næsten tre ud af fire undersøgte flygtningebørn i 2014 viste sig at være over 18 år. (Billede: Polfoto)

Mange voksne flygtninge forsøger at få asyl i Danmark ved at påstå, at de er børn. Det er nemlig langt nemmere at få asyl i Danmark, hvis man er under 18 år.
Flere uledsagede flygtningebørn

2011: 282
2012: 355
2013: 354
2014: 818

Kilde: Tal og fakta på udlændingeområdet 2014


Fra Udlændingeservice årsrapport
"Hvis der er tvivl om, hvorvidt en ansøger, som har oplyst at være mindreårig, rent faktisk også er det, vil der blive iværksat en aldersundersøgelse. I 2014 har Udlændingestyrelsen truffet 282 afgørelser om alder, heraf blev 72 procent vurderet at være 18 år eller derover."

Udlændingemyndighederne tog således 282 flygtninge ud til en såkaldt aldersvurdering, hvor læger vurderede deres alder ved at undersøge personens tænder, knogler og kønsorgan. 203 af dem - eller næsten tre ud af fire - viste sig i virkeligheden at være voksne ifølge Udlændingeservice netop udgivne årsstatistik.
LÆS OGSÅ: DF: Det sejler med kontrollen
Dansk Folkepartis gruppeformand vil bede en kommende borgerlig regering teste flere.
- Når man finder så mange, der snyder, så bør man teste flere. Samtidig bør det have konsekvens for deres mulighed for at få asyl, siger Peter Skaarup.
Antallet af uledsagede flygtningebørn er vokset voldsomt fra 282 i 2011 til 812 sidste år.
Metroxpress skrev om samme problemstilling sidste år - da viste tal for de første fire måneder af 2013, at 31 ud af 43 flygtningebørn var voksne.
Retslægerådet slog i 2011 fast, at man kan fastslå en persons alder med et års nøjagtighed ved en lægelig undersøgelse.
- Når man laver en alderstest af en asylansøger, så undersøger man personenens håndryg og tænder med røntgenfotografi. Samt vedkommendes fysiske fremtoning. En sådan test vil altid have en vis unøjagtighed og bør om muligt ikke stå alene, siger formand for Retslægerådet, Bent Ottesen.
Den tvivl mener SFs politiske ordfører, Jonas Dahl, man skal lade flygtninge komme til gode.
- Hvis man ikke er 100 procent sikker, så bør man jo ikke holde sig til en sådan test, siger han.
LÆS OGSÅ: Fire ud af ti flygtninge består ikke prøve i dansk