Kamoufleret angreb på forældremyndigheden

Børn på Hospital – emne for et nyt tribunal (1978).
(Uden at kende fortiden, forstår man ikke nutiden - og kampen mod forældremyndigheden, siger Spydpigen)

Vi ved alle, at et hospitalsophold for et lille barn betyder en fuldstændig omvæltning i dets hidtidige tilværelse; at angsten for alt det nye og ukendte, som tilmed kan gøre ondt, indebærer en risiko for, at barnet pådrager sig et alvorligt og langvarigt knæk, ja, ligefrem kan tage psykisk skade. Derfor udsætter mange forældre i samråd med deres læge et hospitalsophold eller en større ambulant behandling længst muligt.

Bestræbelserne for at inddrage forældrene i pasningen og behandlingen af deres barn, samt forslaget om ubegrænset besøgstid m.m. er således et virkeligt positivt initiativ... Men – det er beklageligt at se en så god sag kædet sammen med STØTTEFONDEN ”BØRNS VILKÅR”, der står bag det ny tribunal i Gentofte den 28.-29. oktober 1978, og som det endog er lykkedes at blive tilsluttet Den Danske Nationalkommitè for det internationale Børneår 1979, hvor også BRIS er med.

Støttefonden ”BORNS VILKÅR” blev som bekendt oprettet efter afholdelsen af et tribunal i Ballerup den 24.-25. september 1976, det såkaldte BRIS-Tribunal.”, der under sloganet ”Med Børn skal Land bygges” søgte dels at skabe stemning for den allerede 4/11 1975 nedsatte SMÅBØRNSKOMMISSIONs arbejde, dels at slå til lyd for en afskaffelse af forældrenes revselsesret.

Befolkningens indstilling hertil blev 23/9 1976 – dagen før ”BRIS-Tribunalet” i Ballerup – prøvet i TV's program ”Bytinget”, hvor 81% af deltagerne stemte for Søren Krarups synspunkter : at forældrene fortsat skal have lov til at give deres børn et klask i halen, hvis det skønnes nødvendigt, at ansvaret for børnenes opdragelse påhviler forældrene, og at samfundet skal standse ved familiens dør.

Alligevel har man ladet disse selvfølgeligheder indgå i SMÅBØRNSKOMMISSIONENs arbejde, hvor man i skøn forening med SKOLESTARTUDVALGET og BØRNEKULTURGRUPPEN søger at få gjort småbørnsopdragelsen til et samfundsanliggende, fordi man betvivler forældrenes evner som opdragere og derfor ønsker at forbedre kvaliteten af den omsorg og opdragelse, børnene har brug for. Efter næstformandens mening (Agnete Engberg, som samtidig er formand for SKOLESTARTUDVALGET fra 
U-90 og medlem af Udvalget for KØNSROLLER og UDDANNELSE) må man derfor holde op med at privatisere småbørnsopdragelsen og lære at sige, at ”ALLE  BØRN  ER  ALLES  BØRN”.

De mange rapporter fra det 1. tribunal blev samlet og udgivet i bogform under titlen ”MED BØRN SKAL LAND BYGGES” af journalist FRODE Muldkjær, som er kendt for sin tilknytning til BRIS og (sin uverderheftige, red.) anmeldelse af Becker for vold mod Vietnambørnene.

Hvis ikke overskuddet fra bogen, under dække af et navn som Peter Sabroes, bl.a. gik til at støtte aktioner som den i Todesgade i Kbh., vilde jeg anbefale alle forældre at læse den, for her lægger en del af medarbejderne ved STØTTEFONDEN ”BØRNS VILKÅR”s konsulentvirksomhed ikke skjul på deres syn på danske forældres evner som børneopdragere.

I bogen kalder f.eks. den allerede omtalte Agnete Engberg de hjemmearbejdende kvinder for underskudsmennesker og dårlige opdragere. Samfundet skal derfor inden for familiens døre, dens isolation brydes og forældremyndighedsbegrebet løsnes og ændres, skriver Esther Facius fra BRIS's klagekontor,og Inge Fischer Møller mener videre, at man gennem en holdningsændring skal nå til ligefrem at love at sende bud efter Det sociale udvalg, ligesom man hidkalder en læge, hvis der er sygdom i hjemmet.

Blandt deltagerne i det 1. tribunal var endvidere Tine Bryld, der så sent som 4/10 i den rigtige BRIS-stil og for 3. gang i Skole-TV gav 5.-7. klasse anvisninger på, hvordan de blot skal henvende sig til Bistandskontoret, hvis de ikke kan enes med deres forældre.

Hvis disse mange eksperter får magt, som de således har agt, er den danske befolkning langsomt ved at blive gjort til behandlingsobjekter fra vugge til grav.

Det er derfor sørgeligt at se en virkelig god sag som ”BØRN PÅ HOSPITAL” samt det internationale Børneår 1979 blive misbrugt af mennesker, der tidligere har stillet sig bag organisationer med en forældre- og samfundsfjendsk indstilling.

Handelslærer Hanne Sølvsten

Randers.

Trykt i tidsskriftet AKTION 10.78