juni 10, 2014

Sex har flere sider.....



Jeg har fra Hans Christophersen modtaget dette link angående sex-undervisningen i Schweiz:

Den indeholder en artikel, som her er oversat og lidt forkortet, eftersom I allerede er orienterede
Klik på linket og undersøg!






Et folkeinitiativ i Schweiz vil forbyde sexualundervisning. Det er en forældreopgave. Forvirring rejser rygter om en sexæske med en træpenis og en plysvagina. Skader det børnene eller gør det nytte?
Folkeinitiativet "Værn mod sexualisering i børnehaven og grundskolen" vil først tillade den obligatoriske sexuakundervisning fra 12-årsalderen, men det schweiziske Forbundsråd er imod deres argumentation. Set fra deres side hindrer dette folkeinitiativ, at den offentlige uddannelsesopgave bliver opfyldt. Det grundliggende ansvar påhviler forældrene.
Mona Vetsch diskuterer i SRF's "Dienstagclubben" (tirsdagsclubben) med repræsentanter fra begge lejre. Her er de seks deltagere:
Sebastian Frehner, Nationalrat SVP/BS, Co-Präsident SchutzinitiativeDagmar Pauli, Kinder- und Jugendpsychiaterin «Kinder- und Jugendpsychiatrischer Dienst des Kantons Zürich»Helene Koch, Mitglied Komitee Schutzinitiative, FamilienfrauJürg Brühlmann, Leiter Pädagogische Arbeitsstelle Schweizerischer LehrerverbandRegula Lehmann, dipl. Familienhelferin, Eltern-Coach, Buchautorin Pamela Lepri, Familienfrau, Kindergärtnerin und Sexualpädagogin

Henvisning:
Artikel til denne udsendelse fra "Puls"
Sexualopdragelse: Alle vil det samme - bare anderledes

Spydpigens kommentar til sidste - her i rødt - fremhåvede ord:

Hvis hensigten var så fin og ren, hvorfor lagde man det så ikke åbent frem fra begyndelsen, men kom listende med det? 

Alle forældre, der måtte være uden erfaring om, hvordan sådan sex-undervisning uden videre - har kunnet/og stadig kan - foregå i pæne anstændige og hæderlige skoler, vil naturligvis tro, at man nu her vil give børnene et smukt og nyttigt indblik i livets mysterium. Men det kan udmærket være af samme rå art, som fik drengen Hans Christian Andersen til at løbe af lære fra snedkerværkstedet samme dag, han begyndte. Jeg husker og bekræftes i mine arkiver fra Danmark (1971-85), hvordan vort rødligt inficerede statsapparatet ønskede at indgive lærere, forældre og børn bestemte holdninger til livet ganske stille. Det fulgtes op af grove, frastødende facts i sexundervisningsmaterialet, f.ex. i pornohefter, som - tro det eller ej - er blevet brugt sine steder! Hvad der var rigelig mulighed for, når det skulde omfatte alle mulige og umulige sexformer, og undervisere hørte til den gruppe mennesker, der ikke har hæmninger og ikke forstår, at deres frihed til at ytre sig, rammer børnenes frihed til at fravælge det snuskede og uacceptable.



Een form for sex har indtil nu ikke været forklaret for børn, og er muligvis den egentlige anledning til EU's og WHO's sexundervisning: Lissabontraktaten åbnede for muligheden til lovliggørelse af pædofili i EU, noget som muslimer gerne dyrker ("helt ned til babyalderen" ifølge Irans Ayatollah Komeini), og de vil naturligvis have deres "kultur" med til Europa uden at skulle straffes!


Et ikke mindre vigtigt problem i denne sag er forældremyndigheden, som normalt bestemmer, hvilket livssyn eller om man vil, hvilken holdning, tro eller religion, barnet opdrages i. Men her skal forældre ikke have nogen ret til egen mening om tingene. Man vil ignorere forældremyndigheden og tvangsundervise børnene. Det betyder med klarere ord: statsopdragelse - sådan som vi kender det i diktaturer. Vi er nået dertil gennem vor overvældende brug af vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger, hvor vi - stort set uden kontrol - har overladt opdragelsen til fremmede pædagoger.

Den påtænkte påtvungne sexundervisning er således et skridt hen imod afskaffelse af forældremyndigheden til fremme for et diktatorisk styre.