Kan vi lære af Kina?

Kan vi lære af Kina?

Tak til professor Egelund for en klar og tydelig opsang angående folkeskolen, skrevet for et års tid siden. Den kunde have været skrevet allerede for 20-30 år siden eller mere, for allerede da så man resultaterne af den nye pædagogik fra 60'erne. Og der var da også både vågne lærere og forældre som forsøgte at råbe op, men som blev kvalt af medierne og politisk korrekte psykologer og lærere.

Men sådan vilde det naturligvis også være gået Egelund, og så var han næppe blevet udnævnt til professor!

Niels Egelund "glemmer" en vigtig brik i spillet eller vil ikke ødelægge sit gode navn og rygte med at nævne det. Folkeskolens udvikling fra 60'erne til Ritt Bjerregårds lov om sit folkeskole-experiment,

er helt i tråd med de kommunistiske langtidsmål, som vi kender dem fra 1963. Heri gives der anvisning på, hvordan DKP-medlemme og medløbere kan ødelægge samfundet indefra gennem pædagogikken og undervisningsmaterialet i folkeskolen, ja, for så vidt allerede i daginstitutionerne.

Dansk Folkeskole og Kinas skolesystem, som Egelund beskriver, er som hvidt og sort. Vi sidder tilbage som de dovne dumrianer, mens børnene i Kina kan og vil frem i verden. Begge undervisningssystemer har samme politiske udgangspunkt fra kommunismens drøm om verdensrevolutionen: de demokratiske stater skulde nedbrydes og ødelægges indefra og efter ragnarok genopstå som kommunistiske stater, der jo - som alle da vilde kunne se - havde dygtige undervisningssystemer og en dygtig og stræbsom befolkning.


Kilde: https://www.google.se/search?q=Egelund+Kan+vi+l%C3%A6re+af+Kina&oq=Egelund+Kan+vi+l%C3%A6re+af+Kina&aqs=chrome..69i57j0.18932j0j7&sourceid=chrome&espv=2&es_sm=122&ie=UTF-8