Lidt Dansk Kultur contra ......

Ganske uafhængigt af om vi individuelt elsker eller ikke elsker hunde og deres visitkort på gaderne (hvilke er blevet meget sjældnere efter kampagner til hundeejere), så anerkender vi vel i al almindelighed hunden som den trofaste og dygtige livsledsager, den er (med undtagelse af uopdragne bidske hunde!). Vi er fulde af beundring over hunde, der finder forulykkede mennesker under snelaviner, jordskælvsramte byer, tsunamiruiner etc. eller som hjælper politiet at finde forbrydere eller narkosmuglere. Veltrænede hunde tager sig af vore blinde medmennesker og mange ensomme mennesker får glæde af en hund i dagligdagen. Muslimer synes kun at have blik for hyrdehunde som en økonomisk tilgang (se artiklen længst nede om islams syn på hunde).
(Ovenstående foto: danske hunde vogter Københavns Rådhus).

Nej, lad os synge den herlige svenske vise om at tage hunden med i himlen. Her på dansk:

Må man ha' hunde med i himlen

Hasse Anderson / Theodor

Himmelhunden/ Må man ha' hunde med sig ind i himlen
Musik: Hasse Anderson - Dansk tekst: Theodor

På en markedsplads hvor jeg var færdig med at spille
stod jeg kold og træt bag scenen og slapped' af
da jeg hørte nogen mumle ganske stille
og en mand med en lille hund så på mig og sa':


Hej du spillemand vil du si' mig med det samme og 

vær' ærlig for jeg mener hvert et ord

når vor herre slukker livets flamme

og man skal forlade denne jord

må man ta' hunden med sig ind i himlen

den er sød og den har vær't min bedste ven

den er klog og fin

og har lige vær't i bad

hvis man må du spillemand så bli'r jeg glad.

Jeg svared' ham lidt kort da jeg sa'e hør

din hund kommer nok i himlen, når den dør

det var sent og jeg sku' køre hjem

da jeg sad der i bilen tænkte jeg på manden igen

Hej du spillemand vil du si' mig med det samme

og vær' ærlig for jeg mener hvert et ord

når vor herre slukker livets flamme

og man skal forlade denne jord

må man ta' hunden med sig ind i himlen

den er sød og den har vær't min bedste ven

den er klog og fin

og har lige vær't i bad

hvis man må du spillemand så bli'r jeg glad.

For ham var sagen jo så vigtig

at han fortjente et ærligt svar

men hvem kan svare helt oprigtigt

på om hunde, der dør, får plads hos himmelens far?

Hej du spillemand vil du si' mig med det samme

og vær' ærlig for jeg mener hvert et ord

når vor herre slukker livets flamme

og man skal forlade denne jord

må man ta' hunden med sig ind i himlen

den er sød og den har vær't min bedste ven

den er klog og fin

og har lige vær't i bad

hvis man må du spillemand så bli'r jeg glad.

______________________________________

_____________________________________

Ølhunden ved nedgangen til Rådhuskælderen

på Københavns Rådhus. Det var oprindeligt tanken, at Rådhuskælderen skulde være         >>

offentligt tilgængelig

_______________________________________________________________________

Trykkefrihedsselskabets skrift ”Sappho” bragte i torsdags 12/12 13 en artikel om islams syn på hunden: Derfor er hunden uren i islam

I islam ringeagtes og forfølges hunden med henvisning til Muhammeds bud.

Fatwa mod hunde og deres ejere er realiteten i Iran. 29 medlemmer af det iranske parlament har stillet lovforslag om helt at forbyde hunde.

Hunde er ikke blot urene, men hvad åbenbart er tilsvarende slemt: ejerskab af hunde er et udtryk for vestlig kultur, som skal bekæmpes, og i stedet skal de sande islamiske værdier stilles i højsædet. Og imamerne i Iran er ikke alene om at have denne opfattelse af hunde og deres ejere. Overalt i den muslimske verden ringeagtes og forfølges hunde.

Ydermere breder den muslimske opfattelse af hunde sig til den vestlige verden i takt med den muslimske indvandring hertil.

Imam: Hundeejere er satans slaver

Det er naturligvis ikke alle muslimer, der er så skråsikre i deres holdning til hunde og som slavisk følger sharia. Det vidner de mange spørgsmål om på forskellige islamiske web-sider jorden rundt. Der spørges, hvorfor hunde er urene og om muslimer må have hunde som husdyr og kæledyr.

Og i svarene henvises til haditherne’s udtalelser om hunde – og der er mange – og det fremgår, at man gerne må have hunde, hvor de er nødvendige og nyttige f.eks. som hyrdehunde. Men ellers er de urene og må dræbes. På et dansk websted sættes der trumf på:

”Det er blevet videnskabeligt bevist, at der findes farlige bakterier på hundens hud og hår, som kan overføres til mennesket… og disse bakterier kan ikke dræbes med andet end sand.”

Så ved vi det. Videnskaben skal nok blive taknemmelig for at erfare, at sand renser og helbreder. Det er naturligvis det rene vrøvl, men tjener til at styrke troen på, at sharia er godt.

På den islamiske hjemmeside Islam-qa spørges der også, hvorvidt det er i orden at have en hund som kæledyr.

I svaret citeres en passage fra Hadith Muslim (2978), der betoner, at hvis man har hund som kæledyr, så vil det trække fra i regnskabet over ens gode gerninger. Imamen, der svarer, går så vidt som til at fastslå, at alle hunde bør dræbes, og at det er efter inspiration fra satan at man har hunde, og at hundeejere er satans slaver.

Engang var hunde accepterede

I selve Koranen nævnes hunde kun tre gange og i neutrale vendinger. I den muslimske version af legenden om syvsoverne fra Ephesus optræder en hund i en central rolle i modsætning til i den tidligere kristne version af legenden.

I begge udgaver flygter en gruppe unge mænd, syv i alt, fordi de er forfølges på grund af deres tro. De skjuler sig i en klippegrotte og lægger sig til at sove. Flere hundrede år efter vågner de op og erfarer at landet i mellemtiden er blevet kristent (eller muslimsk) og de dør kort efter. I den muslimske udgave medbringer en af mændene sin hund og den vogter grotten, så ingen tør gå derind.

I den muslimske udgave er hunden altså på ingen måde uren, tværtimod, for den passer på de gudfrygtige mænd

I en anden passage i Koranen ser en prostitueret en tørstende hund ved en brønd. Hun får medlidenhed med hunden, tager sin sko af og fylder den med vand fra brønden og lader hunden drikke deraf.

Muhammed ser det og tilgiver alle hendes synder og tillader hende at komme i paradis. Det er svært at forestille sig, at Muhammed ville tilgive en prostitueret fordi hun reddede en hund, et dyr som han ellers siges at have befalet dræbt.

Men i beretningerne om Muhammeds liv, levned og gerninger, hadith’erne, kan man læse om Muhammeds syn på hunde. Her finder man bl.a. følgende citater:

”Allahs apostle sagde: hvis en hund drikker af en skål, er det yderst vigtigt at vaske den 7 gange. ”Den som tager en gave tilbage, som allerede er givet, er som en hund, der spiser sit eget opkast”, "Barmhjertige engle går ikke ind i et hus, hvor der er en hund eller et billede…” ”Hvis hunde ikke var blandt skabninger, ville jeg beordre dem alle dræbt. Men dræb enhver sort hund.”

Det udløste en fatwa, da Lars Vilks tegnede Muhammed som hun

Hunde har altså meget kort snor i islam. Man kan godt få lov at have en hund, men må hverken købe eller sælge hunde, ligesom de kun må bruges som hyrdehunde og jagthunde. Hunde må ikke bo eller opholde sig indendørs; de er urene, nogle er endda dæmoner, og det er ingen synd at dræbe hunde.

Alle disse udsagn stiller muslimer med tre valg: De kan enten dræbe hunde eller i det mindste undgå dem eller de kan konkludere, at hadith’erne har forvansket profetens ord eller endeligt, at Muhammed tager fejl ogfølgelig ikke skal adlydes.

I dag vil ethvert fornuftigt tænkende menneske indse, at påstanden om, at hunde er urene og derfor bør undgås, er det rene vrøvl. Der er intet belæg for sådanne påstande, og det eneste fornuftige, man kan sige herom, er at man derfor ikke må spise dem.

Hadith’erne er skrevet længe efter Muhammeds død. De danner sammen med Koranen grundlaget for islamisk teologi, filosofi og love (sharia). Muhammed og andre fra hans følge citeres og profetens ord opfattes som lov og befaling for alle rettroende muslimer.

Den hellige hund

Men hadith’erne tjener også andre interesser: de samtidige imamers! I midten af 700-tallet erobrede de arabiske muslimer Perserriget. Her var statsreligionen Zarathustrianisme, en af verdens ældste religioner, grundlagt for ca. 3500 år siden og var i 1200 år, indtil muslimerne kom, den officielle religion.

På et punkt adskiller Zarathustrianisme sig fra islam. Hunden var hellig i deres religion. Man skulle beskytte den og passe godt på den. Hunden havde også en religiøs funktion, dens blik kunne rense og uddrive dæmoner og hunden beskyttede broen, der førte til himlen.

At dræbe en hund var lige så galt som at dræbe et menneske. Og ved begravelser blev en hund ført ind i rummet, hvor liget lå for at snuse det og derved konstatere, at der ikke var tale om skindød. I Zarathustrianismens hellige skrifter er der detaljerede anvisninger på, hvorledes hunde skal behandles.

Da de muslimske arabere erobrede Persien, blev perserne behandlet som dhimmier, ligesom kristne og jøder, dvs. som andenklasses borgere, der skulle betale en særlig beskyttelsesskat, og deres religion blev i nogen grad undertrykt.

Og som det oftest er tilfældet, blev alt, hvad der var helligt i den ene religion, af erobrerne betragtet som vanhelligt, og det blev understreget ved at gøre den urene hund hos muslimerne endnu værre. Og det kom til udtryk utallige steder i hadith’erne.

Der var ikke og er ikke konsensus hos muslimske lærde om ægtheden af hadithernes beretninger om den sataniske hund, dvs. om Muhammed virkelig har udtrykt sig sådan eller om han er blevet lagt ord i munden. Men disse var og er i mindretal og den herskende opfattelse i islam er, at hunden er uren, skal undgås, må dræbes osv.

Et stille muslimsk oprør?

Mange muslimer har valgt at ignorere Muhammeds ord enten fordi de mener, at Muhammed tager fejl eller fordi de mener, at haditherne har lagt ham ord i munden. En kvindelig amerikansk muslim af egyptisk oprindelse skriver således på en islamisk hjemmeside:

”Min hund, en terrier-boxer gadekryds er det eneste loyale og blivende gode i mit liv. Mange af mine venner har i de seneste år anskaffet sig en hund, men der er stadigvæk andre, der ikke vil besøge mig, fordi jeg har hund.”

I Pakistan findes der hjemmesider, hvor i tusindvis af hunde ønskes solgt eller købt. Og den tidligere præsident, Pervez Musharraf har to hunde, som han ofte blev fotograferet med. Da Ayatollah Naser Shirazi i Iran udstedte sin fatwa mod hunde og deres ejere, blev det negligeret og hunde og deres ejere kan fortsat ses i Teheran, hvor der er mange hundesaloner, hvor hunde kan blive klippet og plejet.

I Toronto, Canada, har muslimske hundeejere endda arrangeret en protestdag: ”Gå tur med din hund foran moskeen”.

Så måske om føje år, når alverdens muslimer har indset, at hunden er menneskets bedste ven og at Muhammed tager fejl eller er blevet fejlciteret, vil shariaens lovregler om den urene hund og hvorledes den skal behandles, blive ignoreret. Og når først et dogme er faldet, kan de næste stå for tur!

Hunden, det vestlige menneskes bedste ven, kan i fremtiden gøre menneskeheden endnu en tjeneste.

Jens Robdrup er journalist og har netop udgivet bogen ”Takket være hunden” (www.veterania.dk)