september 01, 2013

Syriens kristne maronitter

Fra bloggen "Jihad i Malmø":

De kristne må betale for udlandets magthunger. Den maronitiske* kirkes patriark Bechara Boutros Rai, udpegede i et interview i Vatikanradioen USA som ansvarlig for Det muslimske broderskabs magtovertagelse af store dele af Mellemøsten. USA støttede magtovertagelsen med milliardvis af dollars.

Samtidigt tav USA (og EU) helt om, at en en halv million kristne blev fordrevet fra Irak. På samme måde tier man i dag om, hvordan kristne myrdes eller fordrives fra Syrien.

Udenlandske magter forsøger at skaffe sig økonomisk og politisk indflydelse over Mellemøsten ved at hidse op til øget folkehad mellem sunni- og shia-muslimer og mod de kristne minoriteter. På denne måde har man totalt ødelagt, hvad de kristne har bygget op gennem 1400 år. Patriarken har flere gang advaret Vesten mod at støtte Det Muslimske Broderskabs jihad i Syrien. Hidentil for døve øren i Washington og Bryssel.
"Nogle vestlige og østlige magter er igang med at bære ved til bålet  i alle disse konflikter. Vi ser den totale ødelæggelse af, hvad kristne har bygget op gennem 1400 år"

Patriarken, hvis kirke er i fuld overensstemmelse med Vatikanet, har sagt, at kristne betaler prisen for udefra kommende indblanding i både Ægypten og Syrien. "Jeg har skrevet til den hellige Fader to gange og beskrevet, hvad der er ved at ske. Jeg appellerer igen til den hellige fader, som alene taler om fred og forsoning," sagde den maronitiske leder, som blev kardinal sidste år.


*) Maronitter: således hedder et kristent folk i Syrien på nogle hundredtusinde individer, som nedstammer fra religiøse flygtninge o. år 680. Under korstogstiden kom de i kontakt med Vesten og fik forbindelse med Vatikanet og søgte nærme sig romerkirkens skikke. De beholdt dog visse særordninger f.ex. præsteægteskab (dog måtte ægteskabet ikke indgås efter ordinationen). Messen foregår på gammelsyrisk og oplæses på det syriske og arabiske folkesprog. Patriarken vælges af de maronitiske biskopper og stadfæstes af Paven i Rom. (Kilde: Salmonsens Lexikon).