maj 25, 2013

Nyttig idiot?


Politikens Claus Blok Thomsen som nyttig idiot

http://blogs.jp.dk/setfrahoejre/2013/05/24/politikens-claus-blok-thomsen-som-nyttig-idiot/
 
Morten Uhrskovs blog på JP
 
Politikens Claus Blok Thomsen som nyttig idiot
 
Dato: 24. maj, 2013
 
Beklager det stærke ordvalg, men det er lige, hvad Claus Blok Thomsen er. Politikens såkaldte journalist har lige været på besøg i den stockholmske forstad Husby, hvor pøblen begyndte sin hærgen for fem dage siden. Skal vi tage et par smagsprøver på Claus Blok Thomsnes journalistiske stil fra hans oplevelser i Husby natten til torsdag?
 
“Der var mange unge på gaderne i aftes, men stemningen var stille og rolig, selv om der pludselig blev sat ild til to biler. Men så snart det var sket, brød nogle af de ældste unge hårdt ind for at få dæmpet gemytterne..”
 
“Der så fredeligt ud, da vi tog fra Husby kl. 01:30, og det skulle undre mig meget, hvis der ikke er det i dag. Folk var rare og venlige, og der var en høflig tone i mellem de unge.”
 
Sådan udtaler man sig kun, hvis man enten er dårligt begavet, alternativt har en helt anden dagsorden end at få sandheden frem. Jeg vælger at tro, at Claus Blok Thomsen er lidt småt kørende.
 
Hovsa, Claus Blok Thomsen
 
Det kom søreme ikke helt til at holde stik, du gæve journalistmand ved Politiken. Noget specifikt om Husby har jeg ikke kunnet finde, men derudover har det ingen nød. Natten til fredag var der nemlig ualmindelig godt gang i den igen i en række ghettoer rundt om den svenske hovedstad. Ildspåsættelser, hærværk og stenkast mod politiet var den cocktail, de svenske myndigheder blev diverteret med, ganske som de foregående nætter.
 
Og hov igen. Her til aften meldes det, at optøjerne har bredt sig til Örebro, der er beliggende tæt ved 200 kilometer fra Stockholm. Her kaster 50 maskerede unge med sten. Og i Södertälje, knap 50 kilometer fra Stockholm, er der udbrudt brand i et forsamlingshus, og flere biler brænder lystigt.
 
Det gik da vist ikke lige, som du havde regnet med, Claus Blok Thomsen? På trods af, at “folk var rare og venlige, og der var en høflig tone i mellem de unge”, som du sagde.
 
Lav intensiv borgerkrig
 
Det kunne man vist også kalde det, der sker i Sverige i disse dage, eller får du så en kedelig smag i munden, Claus Blok Thomsen?
 
En nyttig idiot er som bekendt en, der manipuleres til at gå andres ærinde. Hvad foretrækker du, Claus Blok Thomsen? At være en nyttig idiot eller en “journalist”, der bevidst forsøger at skjule sandheden om konsekvenserne af den politik, du uden tvivl selv er en varm fortaler for?
 
Du har desværre kun de to valgmuligheder. Der findes ikke rigtigt andre. Du kan jo spørge din chefredaktion til råds. I en leder i din avis fredag stod der bl.a.:
 
“Sverige har samlet set været langt bedre end Danmark til at integrere udlændinge i politik, kultur- og samfundsliv.”
 
Dén grinede de meget af den sommer, Synes du ikke også, at den er skæg, Claus Blok Thomsen?