Nu er det postvæsenets travleste tid
med alle gode hilsener og ønsker til slægt og venner. Hvad siger statistikken mon? Er der
flere eller færre julehilsener i dag end for 50 år siden?
Eller hundrede år siden? Og er der
julemærke på al posten?
Det var et held, at Einar Holbøll - på
grund af en øjensygdom - ikke kunde blive styrmand, sådan som han havde lagt op til. I
stedet for kom han ind i postvæsenet så snart han nåede
myndighedsalderen. Da han så den megen julepost vælte ind år for
år, kom han på den tanke, at disse mængder af hilsener måtte
kunne bruges til noget godt og det lykkedes ham at få postvæsenet
med på idèen. Det første julemærke kom ud i 1904 med billede af
Chr. 9's dronning Louise, «Europas svigermor». Holbøll havde først
tænkt at pengene kunde gå til et hittebørnshospital i håb om, at
ulykkelige ugifte mødre dermed kunde lade være at tage livet af
deres nyfødte, men det projekt vakte en del modvilje. I stedet for
blev det så børn med tuberkulose, der fik gavn af pengene.
Tuberkulose hærgede dengang, men det lykkedes heldigvis at udrydde
den (- det vil sige: nu har vi fået den ind i landet igen med
indvandringen!). Det første julemærke kostede vist kun 1 øre. Det
gav 67.000 kr. i nettooverskud! I 1904 ! Hvad vilde det være i
dagens mønt?
Man byggede det første
julemærkesanatorium ved Kolding og siden kom flere julemærkehjem
til. Einar Holbøll blev postmester for Gentofte, og da kommunen
hurtigt voksede sig stor, udskiltes Charlottenlund som selvstændigt
postkontor under postmester Holbøll. Det ligger lige over for
stationen. Her virkede han og her døde han i 1927. Man rejste ham et
monument ved billedhugger C. Arvesen på Charlottenlund
Stationsplads (en af de længste adresseangivelse i Storkøbenhavn!).
Børnene drikker af livsens vand, som strømmer ud afhullet på en enøre.
Den toårige Margrethe
Danmark - frit
Og nu? Bliver vi fri igen?
Og nu? Bliver vi fri igen?
Så vidt jeg husker var det dette julemærke, som
fik indtægten til at styrtdykke. Man kunde ikke se,
hvad det forestillede!
