november 24, 2012

Jeg er ked af at sige det: Det duer ikke!

Som sagt forleden: kvindeproblemer – eller rettere: problemer med voldelige mandfolk - er overvældende i Sverige. Alene den enorme mængde oplysninger fra kvindecentre med råd og advarsler samt kriminalstatistikken røber omfanget.

Landet har åbnet for en invasion til befolkningens ulykke. Det er folket, der lider. Og i folket er det kvinderne, der lider mest. Det er fortrinsvis dem, det går ud over, og så de gamle, de svage.....
Dagligdagen indebære bekymringer og lurende lidelser som snuskede tilråb, sexuelle trakasserier... Hvem? Hvor? Mod Piger fra tidligste alder, tiltagende med årene... Den åbenhjertige tillidsfuldhed til medmennesket er væk. Hvem er den mand, der kommer dèr? Hvad siger han? Spørger han om vej? Tør jeg hjælpe ham?....

Alle disse velmenende foldere fra kvindecentrene (se udpluk nederst), alle disse søde, rare opofrende kvinder, der forsøger at bistå dem, der havde for megen tillid og som ikke kendte verdens ondskab og løgn....

Jeg er ked af at sige det: Det duer ikke! Folderne når ikke frem til problemets inderste kerne. Hvad er det for «mænd», I sigter til? Bor de i Nordland eller i Skåne?

Nej, de er fremmede fra et land, hvis sprog og tanker og følelser, vi slet ikke kan forstå, fordi de er så helt, helt anderledes, end vi er vant til. Det er det, I forklare kvinderne! I bund og grund. Og det mest sandsynlige er, at de vil have svært ved at forstå det. At de simpelthen ikke KAN forstå den fremmede tankegang! At vi kort sagt heller må sende de fremmede hjem! Og tro mig: de kan heller ikke forstå vores tankegang. Jo mindre mennesker kender til verdens mangfoldige livsformer, jo mere lever de i den tro, at alle jordens mennesker tænker ens og opfører sig ens. (Jeg husker godt flere skæbnesvangre fejltagelser i de kærestebreve, jeg som tolk skulde oversætte mellem forlibte danskere og italienere, og det var dog to lande, der lå hinanden langt mere nær end muselmændenes kvindeforagtende og kvindefjendske univers i forhold til vore fribårne nordiske pigers samfund.)


Som formanden for det svenske Trykkefrihedsselskab, Ingrid Carlkvist, sagde forleden i Publicistklubben til Per Svensson og pressen generelt:
Ni lämnar folk i sticket genom att inte beskriva de problem som finns, sa Ingrid Carlqvist då hon i måndags 19/11 12 satt i Publicistklubbens Heta stol.
(Kilde: 

Rigtigt! Skriv sandheden om muselmændene både i massemedier og i foldere fra kvindecentre, - skriv nøgternt og ærligt, hvordan kvinderne har det dèr, så svenskere kan berede sig på morgendagen!

Eftersom det er politikerne, altså staten, der har bragt denne ulykke over deres eget folk, må de være skyldige at reparere dette så godt de kan. Jeg mener, de har moralsk pligt til at betale hvad det koster at lappe på denne indvandrerkatastrofe ved at betale al nødvenig information og individuel hjælp til de svenske ofre for at rette lidt op på det hele. Læg løgnene på hylden og fortæl sandheden!

For nogle år siden chockeredes folk i Smålands skove. En enligt boende bonde, Yngve i Sjöboda, blev bestialsk overfaldet og myrdet. Han havde ikke de penge, udlændingene krævede. Daværende justitsminister Bodström interesserede sig ikke for sagen, først siden da lokalfolk havde indsamlet underskrifter i hobetal imod vold, og han (endelig!) fattede, at sagen var politisk vigtig for ham selv. Skønt Reinfeldt som partileder for Moderaterne dengang bare var almindelig rigsdagsmand – kom han Bodström i forkøbet. Han tog sporenstrengs til Småland og optrådte ved et usædvanligt velbesøgt møde – endog med pressefolk – i Hinneryds «glesbygd» (=tyndt befolket område). Reinfeldt hørte ikke bare om dette mord, men om flere lignende på afsides boende skovbønder.... Han viste sig interesseret og vakte håb.... Han syntes at forstå dem og vilde sikkert gøre noget ved sagen, hvis hans parti fik opbakning...

Jo, god morgen mine blanke støvler, han vendte sig tvært imod mod det eneste lille parti, SD, som havde disse katastrofale indvandringsproblemer på dagsordenen.
Reinfeldt holdt og holder stadig på den gale hest.