oktober 16, 2012

EU-asen laver politisk propaganda for børn


          Her er mere fra Morten Messerschmidts
afsløringer af EU's reklame projekter


Morten Messerschmidts blog på JP
Dag 33: 52 millioner til omvandrende EU-æsel
Dato: 6. oktober, 2012

Jo, den er god nok. Asino, hedder han, æslet, han findes, med pels, hove og det hele. Asino har vandret 425 kilometer i Holland som første del af et projekt, der hedder “Donkey-Pedia”. Det sker for at skabe “interkulturel dialog” i EU, og målgruppen er EU’s børn og unge. Pris: 52 millioner kroner!
Fra presssemeddelelsen fra EU’s Generaldirektorat for Kultur og Uddannelse:
“Formålet er at skabe en refleksion af alle Europas identiteter. Hvad er der af ligheder og forskelle? Hvad er det, der gør Europa så enestående? Donkeypedia vil gøre denne følelse håndgribelig ved at gå i dialog med omgivelserne med en Europæisk vandretur gennem flere lande og indsamle data”.
Så Asino slæbte rundt på miljøglade solpaneler, så han selv kunne oplade sin GPS, sit videokamera og andet digitalt og elektronisk kram til at indsamle indtryk, billeder og spændende lokalhistoriske beretninger; han bloggede ivrigt undervejs, så hans oplevelser kunne blive fulgt af de millioner af EU-borgere, som hungrede efter at få at vide, hvordan livet er i Westerbork, Drente, Groningen og Friesland.
Målgruppen er glade fælleseuropæiske EU-børn, som man på de solcelle-udsendte billeder ser klappe Asino, prikke ham i øjnene og trække ham rundt i en skolegård. Et par gamle koner i spidse træsko er også udkommanderet. Men Asino besøgte også et fængsel, et plejehjem, en heste-psykolog, et asylcenter og en moské - og sprang sågar sin mulepose over en enkelt dag for at deltage i ramadanen!
Asino berører dristigt “angsten for de fremmede” på sin blog:
“Vi startede virkelig tidligt i dag. Det var en skør morgen at vågne op (direkte oversat fra projektets ubehjælpsomme engelsk - men det er jo et æsel, der blogger…).  Jeg sov under et kastanjetræ, da jeg åbnede øjnene, var der dyr, der alle så på mig. Det var ubehageligt! Nu forstår jeg en smule hvordan folk fra anderledes kulturer må føle det i Holland.”
Enten har Asino og jeg ikke fået total-harmoniseret vores humor, eller også henvender han sig til de stærkt retarderede blandt EU-børnene. Men budskabet om inklusion og tolerance er ikke til at tage fejl af.
Projektet er naturligvis evalueret, og i evalueringen står der, lidt DDR-agtigt: “Alle projektmål opfyldt efter planen!” Interessen skulle strække sig helt til Nigeria og Surinam.
“Selv om publikum ikke var enorm og mest lokalt, var der en udholdende og fokuseret relation”. Jeg beklager igen det nye EU-sprog, men jeg tror, det betyder, at Asino knyttede varige venskaber undervejs - og EU lærer os jo også, at kendskab fører til venskab.
Der er dog nogle utaknemlige EU-borgere, der på internettet har gjort grin med EU-æslet Asino, og f.eks. advaret ham imod at trave til f.eks. Spanien, hvor EU-borgerne i nogle byer, udover at være tyreplagere, har en årlig festdag, hvor de for sjov smider et æsel ud fra kirkens klokketårn.
EU-pakdyret Asino vandrer naturligvis ikke rundt alene, men er ledsaget af et friluftsmenneske, der hedder Christian. Han er for en sikkerheds skyld bevæbnet med en lang kæp, hvis Asino skulle finde på at stritte imod hele det EU-projekt, han er blevet trukket ind i.
Se en video med Asino her.


At den italienske æseltrækker Cristiano dog ikke har sørget for at lære den engelsk-video-stemme at dyret hedder Asino og ikke Asino !



_______________________________________

 

Magtens Æsler