september 30, 2010

Dansk, norsk, islandsk samarbejde med DDR i 70´erne

Under mit indlæg tidligere i dag ”Keld Koplev husker dårligt”
nævnte jeg arbejderkonferencerne i DDR. Her kommer mere:

Disse arbejderkonferencer voksede og udvidedes i
70´erne til ikke bare at omfatte DDR og Danmark, men også
Norge og Island. Mærkeligt, at Kjeld Koplev ikke husker disse ting!

Den danske Komité for Arbejderkonferencen for Østersølandene,
Norge og Island
delte i 1978 adresse med Socialistisk Lytter-
og Fjernseerforbund i Baggesensgade i Kbh., men flyttede noget
senere til DKP´s og Land og Folks ejendom på hjørnet af
Bredgade og Dr. Tværgade. Formanden for ”Den permanente
Komité”, Kaj Buch, var medlem i DKP og de udgav studie- og
ferieprogram for DDR-rejser, f.eks. i 1982. I indsamlingslisten for
fredsunderskrifter i Aktuelt 1988 kalder Buch sig ”forhenværende
personalechef”, mens hans kone Tove står som ”husmor”.

Muren faldt, men Østersøsamarbejdet fortsatte på sin måde:
I 1994 blev Danmarks tidligere røde og ret problematiske
justitsminister ”kommissionær for Østersøområdet” (i EU), som da
bestod af 11 lande, hvoraf en del var ex-kommunistiske.

Her fik Ole Espersen sin sag for, ikke mindst i de baltiske lande.
Deres befolkninger havde fået mere end nok af kommunismens
velsignelser. De etniske udrensninger, hvor man stuvede folk
sammen i godsvogne og sendte dem til Sibirien var ikke glemt.
Hvad skulle man med en kommissær, som var kendt for at have
haft et langvarigt og intensivt samarbejde med kommunismen og
stadig syntes at have denne politiske holdning? Efter 6 års forløb
blev han år 2000 udskiftet med det socialdemokratiske MF Helle Degn.

Som det klart fremgår af Ole Espersens tidligere virksomhed
havde daværede chef for nyhedstjenesten ved DR, Jørgen
Schleimann, fuldkommen ret i, at Espersen nåede sine politiske
mål i samarbejde med kommunisterne. Det var der for så vidt
ikke noget nyt i. Det danske socialdemokrati var vel ikke det
eneste socialdemokrati i Europa som gennem 68-generationen
blev fascineret og stærkt påvirket af kommunismens ideer.

Ole Espersen fik en ledende stilling i EU´s overvågningscenter
i Wien, EUMC under øverste chef, den østtyske Beate Winkler.
Med sit tidligere engagement var han som skabt til dette
center, som danskerne kalder ”angivercentralen” eller
”STASI-centret”.