februar 04, 2010

Om anstændig tone i debatten

Jeg ser, at Søren Krarup har en artikel i Jydske Vestkysten i dag 4.2.10. Og for at sikre sig, at ikke de politisk-korrekte kolleger og andre falder over avisen, har man oven over artiklen placeret en iøjenfaldende tegning "Musikalsk Samklang", udført af ”Julius”, som vi kender fra ”Ondskabens Ikon”. Dog er denne tegning mindre sex-liderlig end Julius plejer! Er det i respekt for kirkens mand? eller er tegningen blevet censureret af Vestkysten for at tilpasses deres ”anstændige menneskesyn”? Den forestiller Langballe med guitar, som spiller en gammel sex-vise fra 40`erne for Pia Kjærsgaard. Julius er åbenbart – som nogle mænd (ikke alle, ikke alle! Ikke generalisere!) – ikke kommet ud af pubertetens sexfixeringer.

Det fik mig til at granske Vestkysten lidt bedre, hvor jeg fandt chefredaktør Peter Orrys leder den 27. januar. Han råder dér Pia Kjærsgaard til at smide fætrene Krarup og Langballe ud af partiet. Han kalder dem ”småforstyrrede”. Ulla Albecks synonymordbog forklarer ordet ”forstyrret” som ´lidt til en side´, forvirret, se sindssyg. Noget selvmodsigende udtrykker chefredaktøren lidt efter sin glæde over Dansk Folkepartis ”vellykkede opstramning af udlændingelovgivningen”, der er gennemført på ”en effektiv og dog anstændig måde” (– ikke mindst takket være Søren Krarup, men det glemte Orry).

Problemet med fætrene er ifølge Orry ikke, at de bruger deres ytringsfrihed, heller ikke at muhammedanere går amok, for ”vi betaler gerne den pris for ytringsfriheden”, skriver Orry. Hvem er ”vi”? Danskerne? Eller er det pluralis majestatis, altså hr. Orry og hans avis, for han generaliserer vel ikke? Jeg kender mange, som er bange for muhammedanernes tøjlesløse ophidselse og terror.

Massemedierne burde granske de oplysninger, islamkritikerne kommer frem med om livet og levereglerne under islam, og skrive åbent om det i aviserne, hvis det er sandt, og imødgå det, hvis det ikke er sandt. Men de ligger under for de overvågningsbestemmelser, som EU´s overvågningskontor i Wien fastsatte under ledelse af den østtyske jurist, Beate Winkler, ”die Beate”.

Skal journalisterne holde sig på den politisk-korrekte måtte, må de nøjes med at kaste sig over mindre væsentlige ting, som de kan manipulere. De fandt et godt emne i den standende konflikt mellem tilhængere og modstandere af ytringsfriheden. Her var flere ”generelle” udtalelser, og de, der ikke var så kvikke, troede, at generelle udtalelser gjaldt alle over en bank. De troede angiveligt således, at alle muhammedanske fædre begår æresmord på deres døtre. Virkeligheden kunne fortælle dem noget andet: for var det tilfældet, så ville muhammedanerne ikke i den grad tage til i antal!

Lad det da være sagt højt og tydeligt, at ”generelle” angivelser aldrig gælder alle, men kun indicerer, at det angivne i en vis grad må anses for karakteristisk.