februar 08, 2010

Det var ikke æresmord, hævder man

Chokerende æresdrab: En tyrkisk pige blev begravet levende som straf for, at hun havde drengevenner. Hendes far og bedstefar er anholdt, rapporterede det tyrkiske nyhedsbureau Anatolia 4.2.10.

Foto: Fethi Memi, far til den myrdede Medine

Medine Memis lig blev fundet under et hønsehus ved hendes hjem i Kahta i den sydøstlige Adiyaman-provins. Hun var begravet i siddende stilling med bagbundne hænder. Hun havde jord i lunger og i mavesæk – et tegn på, at hun var i live, da hun blev begravet.

- Resultatet af obduktionen er hårrejsende. Den viser, at pigen var i live og ved bevidsthed, da hun blev begravet, siger en kilde fra ligsynskontoret.

Det var et anonymt tip, som i december bragte politiet på sporet af den myrdede pige. Hun havde på daværende tidspunkt været meldt savnet i 40 dage.

Medines far og farfar er sigtet for drab. Faderen har angiveligt under et politiforhør sagt, at han var vred over, at datteren havde mandlige venner.

Drabet har skabt fornyet debat i Tyrkiet om omfanget af de såkaldte æresdrab, der overvejende finder sted i den sydøstlige del af landet. Ifølge officielle tal bliver der udført omkring 200 æresdrab om året i Tyrkiet, skriver guardian.co.uk.


Kilde: Ekstrabladet 22:40 - 04. feb. 2010 Mikkel Selin
The Guardian's netavis viser hvor den 16-årige pige blev gravet op. (Skærmdump fra guardian.co.uk) Også forleden afbildet på den tyske Politically Incorrect


Fortsættelse:
Nedenstående er fra den tyske blog ”Politically Incorrect” 7.2.10:
I sagen om den 16-årige pige, der blev levende begravet, hævder nu Thomas Seibert fra avisen ”Nürnberger Nachrichten”, at det ikke har noget med æresmord at gøre, men med øvrighedens svigten! Der foreligger ikke noget klassisk æresmord, siger han. Nej, det var snarere politiets skyld, at hun blev slået ihjel. Hun kunne ikke udstå sin bedstefars brutalitet og ulovlige virksomhed og meddelte det til politiet. Hun gjorde den fejl at stole på politiets beskyttelse.
Beboerne i området er chockerede. ”Æresmord” anses for tegn på tilbageståenhed og brutalitet. Der har i årevis ikke været noget ”æresmord” ifølge avisen Milliyet. Og i Tyskland viser en universitetsundersøgelse fra Freiburg, at man ofte alt for hurtigt taler om æresmord.


”Pebernødder altså”, slutter referatet fra den tyske blog ”Politically Incorrect”, som bringer dette foto af Medines far.

Ligegyldigt hvad de kalder denne type mord, så er det en rigtig beskidt og ækel handling, som man nok skal være muhammedaner for at begribe.