januar 23, 2010

Indfanget med Lissabontraktaten


Fra min barndom husker jeg, at en bekendt til min far, bosat i Tjek-koslo-vakiet, ved et besøg i 1938 eller 1939 sagde til min far: ja, næste gang vi ses, er vi måske blevet lands-mænd. Jeg tror ikke, vi så ham mere, men så vidt jeg ved klarede han sig gennem krigstidens ulykker…

Replikken meldte sig i min hukommelse, da jeg onsdag aften (20/1) så de svenske TV-nyheder:
Svenske ambassader skulle nedlægges i visse europæiske lande, og i stedet for skulle der oprettes svenske ambassader i 3. verden.
En journalist interviewede udenrigsminister Carl Bild om ambassadenedlæggelserne. Hvorfor skulle de nedlægges i Europa? …Og da han ikke var tilfreds med ministerens upræcise svar, pressede han mere på: Jamen, ambassaden i Irland?

Og så kom den afslørende replik: Irland er jo ikke udland!
Tableau!

Dermed bekræftede Carl Bild indirekte, at Irland sammen med Sverige og alle de andre EU-lande ikke længere er selvstændige stater, men er opslugt af den nye storstat, feudalstaten EU, som da også skal have både præsident og udenrigsminister (og senere alle de andre ministerposter). Dermed bekræftedes også, at al den første snak om EU, hvor politikerne energisk hævdede, at EU ikke skulle være andet end en slags handelsunion, var løgn fra ende til anden, således som de mere vågne kritikere påstod!