januar 21, 2010

Forsker kræver sharialove i svensk arvelov

Forsker kræver sharialove indført i svensk arveret

I Uppsala Universitets afhandling om ”Islamisk arveret i det multikulturelle Sverige”, skrevet af Mosa Sayed, anbefales islamisk sharialov indført i den svenske arveret. Men mange er bekymrede og ser afhandlingen som et bevis på, at Sverige islamiseres i rekordfart – når forskere og andre med stor påvirkningsmulighed, oftere og oftere netop er islamister.

Islamisk arveret svarer ikke til noget i svensk lovgivning og retstradition, men har andre vurderinger. I nogle tilfælde arver mænd og kvinder ulige store andele af arven og arv tillades ikke til ikke-muhammedanere. Desuden har et barn, som er født af en ugift mor, ingen arveret efter faderen og dennes slægtninge, forklarer Mosa Sayed.

Det multikulturelle udgangspunkt indebærer, at svenske domstole og myndigheder i størst mulig udstrækning bør respektere betydningen af arvladerens og arvingernes kulturelle tilhørighedsforhold ved retsafgørelsen. Det indebærer at svenske domstole skal dømme muhammedanere i henhold til sharialoven, mens andre dømmes i henhold til svensk lov. Dette indebærer, at homosexuelle, ikke-muslimer og kvinder i mange tilfælde mister arveret.

Den islamiske arveret behandles i afhandlingen som et kulturudtryk, der grunder sig på vurderinger, som er forankrede i de islamiske retskilder, det vil sige i koranen.
Vejleder for afhandlingen var Jan Hjärpe, kendt som debattør i pro-islamiske sammenhæng.
Integrationsforskeren Henrik Emilsson er ikke så imponeret. Han konstaterer, at man i Sverige er i fuld gang med forskning, som skal fastsætte normer. Apropos forslaget om sharialove kommenterer han ligestillingsaspektet på sin blog:

Forskellig arveret for mand og kvinde i Sverige? Hvor er genusmærkningen når man behøver den? skriver han


Kilde: Fria Tider 20.1.10