december 17, 2009

Må kun tale et kvartér med sine forældre under aflytning

Den kristelige svenske avis "Världen idag" skriver igen om 8-årige Dominic fra Gotland, som blev revet fra sine forældre af politiet på Arlanda flyveplads og anbragt i en fremmed fanilie: han må kun tale med sine forældre i telefon et kvartér om ugen under aflytning!



Historien om 8-årige Dominic gør ondt langt ind i hjertekulen. Fordi jeg har et vist kendskab til socialsystemet indefra.

Med dunkle anelser om at noget skæbensvangert fandt indpas i vort samfund i 60´ - 70´erne, meldte jeg mig i 1972 ind i Landsforeningen for Mentalhygiejne, som udgjorde et kartel af psykologer, psykiatere og socialrådgivere og deltog i årets generalforsamling.
Her sagde formanden, professor Bonnevie, let hånligt: Mødre, disse kyl-lin-ge-mø-dre troede at de kunne opdrage børn, men i dag er vi nået meget længere. Nu har vi experter!

Ja, Gud hjælpe mig! og experterne bilder sig ind, at de er uovertrufne og altid har ret. Jeg har set de mest mærkelige udlægninger fra deres side af almindelige foreteelser:
Forældre til en dreng på institution måtte ikke tale med ham i telefon eller kun i yderst begrænset omfang og overvåget af en psykolog. Forældrene havde i hjemmet nogle gudelige ord hængende!
En bedstemors folkloristiske oplysning til sit barnebarn om legen at ”trække gåsekrog” blev af personalet udlagt som ”sort magi”, da de rimeligvis ikke kendte folketraditionen.
En psykolog bestemte, at nogle småbørn, som af ubestemt grund absolut ikke ville være hos faderen, netop skulle anbringes dér. Da de sad dér fortrykte og bange måtte man hente moderen.
Københavns Børneværn anbragte børn ude på Christiania hos en tidligere straffet

narkoforhandler og i de mest uhumske og beskidte omgivelser, man kan forestille sig, - som ikke ét eneste øjeblik ville være blevet godkendt til børn, hvis det havde været en privat familie, men nu var det det ufejlbarlige børneværn selv!
Mentalhygiejnens ideologi har jeg tidligere omtalt her på bloggen. Dens hovedtema var at ødelægge og afskaffe kernefamiliesystemet og lade statens experter opdrage børnene, så man kunne få en helt ny verden med et helt nyt menneskesind! Ideologien inficerede ikke bare hele socialsektoren, men gjorde sig også gældende i skolesystemet, retsvæsenet og meget andet.

Begrundelsen for den hårde og ubønhørlige fremfærd mod Dominic og hans forældre angives at være, at forældrene underviste sönnen hjemme og forsømte at få ham til tandlæge!

En yderst ynkelig forklaring!

Den tyder langt mere på en hævnakt, fordi man ikke har underkstet sig de statslige alvidende ”experter”.