maj 21, 2009

Han bør stille til spanskrør på skoleinspektørens kontor

Dansk Folkepartis uddannelseordfører, Marlene Harpsøe, kæmper med problemerne i Folkeskolem, den manglende disciplin, mobningen m.m.
Altsammen skader, landet har pådraget sig, fordi de borgerlige politikere sov i timen, da det var tid...


Psykolog Jesper Jensen, f. 1930, kan vigte sig af at have været en af 68´ernes vigtigste nøglepersoner i nedbrydningen af folkestyret.

Han har skrevet en farlig bunke, og det tager så godt som altsammen sigte på at omvælte det daværende samfundssystem. Han har ydet sit til flere studenterevyer, bl.a. til nytårskomedien ”Gris på Gaflen”, hvor de marxistiske psykolog-søstre Agnete og Birgitte Diderichsen sang duet. Stykket blev udgivet af bladet ”Clarté”, organ for den marxistiske fraktion i Studentersamfundet.

Sammen med den pædagogiske medarbejder ved Land og Folk, Per Schultz, har han skrevet teaterstykker som ”Husker du vor skoletid” til Fiolteatret (grammofonplade med sange herfra fra det marxistiske Agitpop), ”Folket mod Lindø”, ”Du har et problem, René”, ”Den menneskelige Faktor”, ”Vi er allesammen Mennesker”, ”Gå stille – tal sagte” og ”Oprøret” (efter den svenske forfatter Sven Wernström – ham med Trælleserien, De ved). Efter nævnte Wernström har Jesper Jensen også lavet ”Max Lurifax”, mens ”Ejendomsret” er forfattet sammen med taxachauffør Magnus Johansson, der har begået flere stærkt venstreorienterede børnebøger på Borgens Forlag m.m. I samarbejde med Steen Albrechtsen har Jesper Jensen skrevet ”Gøngehøvdingen”. Endvidere skal nævnes ”Smil” og til teatergruppen ”Banden”: ”Luk vinduet op”, til skoleradioen ”Hvem bestemmer?”, til TV: ”Det


drejer sig om børn”, bogen ”Tag del”, ”Præk”, ”Den praktiske Socialisme og andre sange” (med sange fra ovennævnte stykker samt fra bl.a. ”Diskret Ophold” og ”Hva´skal vi lave?” (begge Fiolteatret), fra ”Dronningmøllerevyerne”, ”Fri for lur” (Svalegangen) og ”Øjet” m.m.

1965-66 var Jesper Jensen chefredaktør for ”Politisk Revy”.

Som produktiv forfatter med rette holdning kom Jepser Jensen ind i Statens Kunstfond.

På det mere faglige felt – hvis man kan kalde politisk psykologi og politisk kampskrifter sådan? – har Jesper Jensen sammen med psykolog, professor på Danmarks Lærerhøjskole, Thomas Sigsgaard, skrevet om ”Kammeratvalg i Skoleklasser”, mens han i samarbejde med andre venstreextremister som Søren Hansen og Bo Dan Andersen er mester for ”Hvad et Barn har Brug for” samt ”Den lille røde Bog for Skoleelever”. Da sidstnævnte bog blev oversat i England, nedlagde den engelske stat forbud mod udgivelsen. Forlæggeren klagede til Menneskerettighedskommissionen i Strasbourg, men en næsten enstemmig menneskerettighedsdomstol gav den engelske stat ret, da de fandt, at bogen ville have ”en skadelig moralsk effekt”.



I tråd med ”Den lille Røde” har Jesper Jensen også lavet ”Skolebog nr. 1” sammen med førnævnte Per Schultz. Det er en opskrift for voksne på, hvordan man organiserer en proletariatets friskole, der kunne fremme samfundsomvæltningen. Der blev også oprettet en sådan skole.

”Om psykologi” er skabt i samarbejde med lærer Allan Berg Nielsen og den marxistiske psykolog Agnete Diderichsen, der også var med til Jesper Jensens ”Førskolepædagogik i DDR”.

”Om pædagogik” er skrevet sammen med lærer Steen Achton (med i DKP, FOLA, Mentalhygiejnen) og ”Det lille røde Lexikon” sammen med Litten Hansens meget aktive og skrivende søster, VS´eren Bente Hansen.

I nøglestillingen som afdelingsleder ved Danmarks Pædagogiske Institut har Jesper Jensen gjort en meget væsentlig indsats for at nedbryde skolesystemet. I et 4-punkts-program angiver han retningslinjerne: punkt 1 var at ødelægge disciplinen! Skønt enhver ved – eller netop derfor! – at uden discipin kan der ikke undervises, er hans program blevet fulgt til fjerde og sidste punkt!!!

Jesper Jensen har skrevet et hav af artikler i dagspressen, ”Politisk Revy”, ”Unge Pædagoger”, ”Mentalhygiejne” o.s.v., o.s.v., ligesom han tit har haft adgang til mikrofonen i vor røde radio.

Jesper Jensen, der – med sin marxistiske ideologi – aldrig ville kunne godtage, at vi anderledes-tænkende skulle være ligestillede med marxister, har pædagogisk tilrettelagt Ligestillingsrådets pjece ”Hvorfor er det altid mig?”


Men vi spurghte dengang: ”Hvorfor var det/er det - altid de r ø d e”.

De socialdemokratiske regeringer var åbenbart indforstået, og de borgerlige ikke et hak bedre. Folkleskolen, Folkets Skole, blev ødelagt og ændret til en holdningsbearbejdende skole med nedvurderede faglige krav.

Resultatet ser vi i dag.


Kilde: Tidsskriftet AKTION nr. 11/1979.