maj 06, 2009

Fængslende årsmøde i "Dansk Kultur"

Det er en skam, at Dansk Kultur kun holder generalforsamling een gang om året, for det er som en vitaminindsprøjtning at samles med ligesindede fra hele landet, lytte til fin musik, høre et godt foredrag, synge et par fædrelandssange, bladre i de nyudgivne bøger og vælge, hvad man nu skal tage med hjem til folk i lokalkredsen derhjemme!
Koncertsangerinde Helenemaria Christensen havde meget apropos valgt at synge Almirenas medrivende arie ”Lascia ch´io pianga” fra Händels opera ”Rinaldo” om Jerusalems befrielse. Siden fik vi de mere muntre Strausstoner i ”Wien, du Stadt meiner Traüme”

Dette årsmøde blev særligt festligt ved to prisuddelinger. Den ene gik til dagens taler, professor dr.phil. Bent Jensen, som på grund af sin overordentlige indsigt i ”Den kolde Krig”s fordægte hændelser har venstrefløjen på nakken.
Hvorfor mon?
Den anden til den engelskfødte Geoffrey Cain, på grund af hans indleven og integrering i dansk kultur og tankegang og hans utrættelige indsats for bevaring af vort danske særpræg i den kaotiske verden.
Priserne bestod af fin glaskunst udført af den kendte kunstner Helle Klint, som havde doneret dem til Dansk Kultur.

I år var Bent Jensen på talerstolen og det var klart nærliggende for ham at sammenligne Europas aktuelle situation med omvæltningerne og nedbrydningen af Zarens Rusland, Sovjets opståen, nedtur og opløsning, der endte med en kulturel genopvågnen
Andre kulturer er bukket under i historien og nogen blev glemt i århundreder, ja årtusinder. og diskussionen om hvorfor og hvordan hører aldrig op. At sådan noget kan ske, kan forekomme os fjernt og uvirkeligt, og så pludseligt...

Den europæiske elites ignorering af nedbrydningen af vor kultur og reaktion på terrrortruslen er undergravende. ”Eliten” og politikere prøver at nedtone eller forbyde omtale af den reelle virkelighed. Se på den østtyske Beate Winklers virksomhed i EU´s overvågningskontor. Og på de intellektuelle gruppers sværmeriske hang til totalitære ”ismer” (jvf. Stalinismens fascination i 30`erne) og til en ateisme, der vender sig mod kristendom for (absurd nok) at bakke op om islam. Vestens radikale har kristendommen som hovedfjende, mens de - på grund af mangelnde historiekundskaber og kulturtabet under 68´erne - er blinde for islams undertrykkende virksomhed.

Eliten vil imod befolkningens ønske have Tyrkiet med i EU. Landet skal danne bro til den arabiske verden, hedder det, men det bliver en ensidig trafik fra øst mod vest. En muslimsk stat hører ikke med i Europa. Europæiske værdier er kulturelt set baseret på kristendommen.

Selvom situationen ser sort ud, må vi ikke gribes af mismod og fælde dødsdom over Europa. Der havde inden for de sidste år trods alt vist sig nogle tegn, der gav håb. Bent Jensen er optimist. Han mente, at de europæiske folk er robuste nok netop på grund af den kristne dybt forankrede kultur. Men også på grund af Europas folkestyre og udviklingstrin på så at sige alle områder: erhverv, videnskab og kundskab set i forhold til den arabiske verden. De arabiske lande pumper blot masser af olie op af jorden, men skaber ingenting. De europæiske samfund er langt stærkere kulturelt og økonomisk end de mellemøstlige og nordafrikanske stater.