januar 25, 2009

Tvang? og diskriminering?

For nogle dage siden var der et indslag i svensk TV angående folkeskolens undervisning. Ifølge den svenske skolelov skal eleverne have undervisning i en række fag. Får de ikke det, kan de ikke fortsætte i gymnasiet.

De skal bl.a. have musikundervisning. Men det imødegås af nogle muhammedanske forældre, eftersom koranen formaner sine proselytter til ikke at lytte til musik.

Jeg tænkte på det, da jeg for en uge siden så indvielsen af den meget smukke koncertsal. Når man så ned i den, var det som at se ned i en fin chocoladebutik, hvor de forskellige chokolader (de festklædte tilskuere) præsenteredes i små nydelige afdelinger rundt om scenen i midten. Og hvilken pragtfuld musik!

Kan Allah virkelig fordømme den? tænkte jeg. Det er jo absurd! Det er uforstand og brist på kultur. Det er jo en himmelsk musik! (Jeg kunne bedre have forstået det, hvis det havde været den europæiske subkultur, f.ex. DR´s P3´s guldpriste rockmusik!!!).

I den svenske TV-skolediskussion var der en muhammedansk mor, som ikke vidste, hvordan hun skulle forene Allahs modvilje mod musik med den svenske skolelov. Men – ligesom DR altid har Abdul Wahid Petersen ved hånden som ”expert”, hvis meninger de åbenbart deler – så har svensk radio og TV Karlsson fra Eskilstuna, der som imam kalder sig Abd al Haqq Kielan.

Han forklarede seerne, at muhammedanerne var religiøst forfulgt i verden, og når de så kom til Sverige skulle de tvangsindlægges til visse fag i skolen. Det var ganske urimeligt og ren disrimination, hvis man ikke kunne komme i gymnasiet uden at have modtaget musikundervisning (og andre fag).

Ræsonnementet er interessant, eftersom vi gennem hele vort liv stilles over for valg, som indebærer krav. Hvad med køreprøven f.ex.: Man tvinges der til undervisning med efterfølgende prøve. Får man ikke den, får man ikke kørkortet.

Er det diskrimination? Rend og hop, Kielan!