januar 19, 2009

En belærende oplevelse på Rådhuspladsen.10.1.09

Jeg har fået nedenstående tilsendt:

Lørdag den 10 januar 2009 deltog jeg sammen med 400-600 andre i en demostation til støtte for Israel`s ret til at forsvare sig over for militante grupper, der fra Gaza striben smider raketter ned over det sydlige Israel.

Demonstrationen var fredelig, men rundt om os stod der et stort opbud af politi, også et par af talerne gjorde opmærksom på at det var beskæmmende at pøbelen, i form af autonome og Palæstinensiske forvirrede unge, de fleste mellem 12-18 år, prøvede at lave en mod demonstration, og i deres medbragte råbere, skreg igen og igen ud over Rådhuspladsen; " DØD over Israel, Hamas i mit hjerte Israel under min fod"" igen og igen lød det råb, samtidig med at de strakte deres højre arm frem i en vinkel på ca, 45-50 grader, til deres hilsen, dog hørte jeg ikke nogle ”Sieg Heil” råb.
Politiet omringede disse så frimodige unge og gennede dem over på den anden side af Rådhuspladsen og andre om bag ved den - i Københavnerslanget såkaldte - sorte ”Øjenbæ” (den grimme turist info/billet bygning).

Efter demonstrationen gik jeg sammen med andre deltagere over for tage bussen hjem, da en lille fed og ulækker dame, med et stort skilt, med påskriften, stop myrderiet af børn og kvinder i Gaza, begyndte at yppe kiv med nogle af de ventende buspassagerer. En af disse, en mand, begyndte at tale til den fede dame, og straks skreg denne, her er et af svinene, og som ud af den blå luft kom der 6-8 unge, velklædte palæstinensiske, arabisk udseende knægte, og overfald den mand der havde bedt den fede dame om at tie stille, hvorefter han satte sig på bænken ved siden af mig.

De arabisk-udseende unge, begyndte uden varsel at slå løs på den ca. 40 årige, med slag og spark.
Det lykkedes mig at gribe en ung lømmel og låse hans arme fast på ryggen og 2 andre gode danskere gik imellem angriberne og den overfaldne. Selv om episoden kun tog ca. 20-30 sekunder, var den overfaldne forslået over hele ansigtet, især omkring øjne var der dybe rifter og på kinderne, disse læsioner stammede fra nøgle bundter som overfaldsmændene havde i hånden.

Ca. 1 minut efter kom politiet og optog rapport. Jeg blev spurgt om den unge mand, jeg holdt fast, havde deltaget i overfaldet, hertil kunne jeg kun svare "Nej, jeg greb fat i ham, da angrebet begyndte. Om han evt. ville have deltaget, kunne jeg kun gisne. Politiet fik hans navn og adresse, og lod ham derefter løbe.

Da den ”unge mand” fik lov at gå, vendte han sig om mod mig og sagde "Tak fordi du var ærlig”. Han løftede hånden og forsvandt.



Nøglebundter som våben - skjult i hånden!