oktober 26, 2008

Faderhuset, BRIS og Børns Vilkår

Der er spektakel på Lolland angående børnene, hvis forældre er medlemmer i den religiøse sekt ”Faderhuset”.

Lad mig indledningsvis sige, at jeg ikke kender andet til ”Faderhuset” end det, pressen har skrevet, hvilket ikke er positivt.
Har børnene det af helvede til?

Men... hvad med ”Børns Vilkår”?

”Børns Vilkår” oprettedes i forbindelse med et ”BRIS-tribunal i Ballerup” 1976 som støtteforening for BRIS.

Organisationen BRIS, hvis navn betyder Børns Rettigheder I Samfundet, fik hurtigt øgenavnet ”BarneRov I Samfundet”. Organisationen blev oprettet i 1969 på basis af den mentalhygiejniske ideologi. Den stammer fra Amerika og introduceredes i Danmark med oprettelsen af ”Landforeningen for Mentalhygiejne” i 1948 (nogen siger 1938). Ideologiens hovedtema var at få skabt en ny verdensorden. For at skabe den skulle kernefamilien slås i stykker, så børn ikke blev påvirkede af deres forældre og disses nedarvede idéer. Børnene skulle i stedet for påvirkes mentalt til at tænke og handle på en helt ny måde. I Danmark blev ideologien formuleret af psykolog Eggert Petersen i et ”trivselsprogram”, som han fik narret (?) socialdemokratiet til at lægge navn til i 1969.

BRIS´s politik bestod i, at man skulle få børn til at bryde med forældrene og løbe hjemmefra. Som de selv sagde: BRIS holder 100 % med børnene imod forældre, skole og enhver anden myndighed, hvad enten børnene har ret eller ej. BRIS spredte foldere på
skolerne om, hvordan man kunne løbe hjemmefra og få støtte af det offentlige til bolig m.m. Det var tanker, som pubertetsbørn satte pris på!

Støtteorganisationen ”Børns Vilkår” havde som formål ”at støtte grupper eller enkeltpersoner, som sætter focus på eller skaber debat om børns livsvilkår. Støtten ydes som økonomisk bistand eller som konsulentbistand.”

Ved oprettelsen havde organisationen følgende medarbejdere:
Svend Heinild, psykolog Birthe Kyng, socialrådgiver og BRIS-aktivist Esther Facius, Agnete Engberg, bestyrelsesmedlem i Mentalhygiejnen Egon Clausen, Henrik Sidenius, den brugbar-naive (?) Birgitte Oxdam, Inge Fischer Møller, Orla Svendsen fra FOLA, Ulla Toft, Vagn Christensen, Annette Winding og Tine Bryld, - det vil sige en overvægt af rødlige aktivister.

I 1978 var der yderligere kommet nogle til, hvad den politiske slagside ikke blev mindre af: MF Helle Degn, læge Peter Ege, Wivian Fuglsang, læge Peer Jansson, jurist Jørgen Jepsen, forfatter Hugo Hørlych Karlsen, J. Kirkegård, lærer Kirsten Lund, psykiater Mogens A. Lund, Frode Muldkjær, John Mølgaard fra SID, psykolog Birgitte Mørch, Lise Roos, socialrådgiver Nina Quistgaard, Peter Schiøler, sygeplejerske Else Stenbak Frederiksen, jurist Simon Thorbek, læge Aino Torsson og professor læge Bengt Zachau Christiansen.

Ovenstående ligger en generation tilbage, og der er løbet meget vand i bækken siden, så jeg tør ikke udtale mig om, hvordan forholdene er i dag. Visse punkter i den mentalhygiejniske ideologis ”bibel” - Eggert Petersens trivselsprogram - blev gennemført ved lovgivning, andre blev ikke til noget, som f.ex. at man fra 15 år skulle have offentligh støtte, der svarede til den til enhver tid værende folkepension, uafhængigt af om man arbejdede, studerede eller drev den. af.

Den samfundsnedbrydende organistion BRIS, BarneRov I Samfundet, existerer mig bekendt ikke mere, men Børns Vilkår har måske bare overtaget deres arbejde???

På Lolland bør kommunen nok se sig godt for, inden man beslutter noget med hensyn til børnene fra ”Faderhuset”, så man ikke kommer fra asken i ilden.