august 30, 2008

Det svenske flag uönsket!

Ifølge bloggerne Snaphanen og Uriasposten er der stort ståhej hinsidan på grund af et svensk flag på en balkon oven over en flygtningefamilies lejlighed – er det en provokation?

Jämtlandskommunen Bräckes boliginspektør Thor Widén, tolkassistent Kristian Guzman og skribent i Östersunds-Posten Per Hansson er oprørte og råber hysterisk op om racisme.

Men der er noget galt i sagsfremstillingen. For det første er familie Noori efter al sandsynlighed ikke flygtninge i henhold til Gennêvekonventionen, for den gælder nemlig kun en forsvindende lille procent, højst op til 5 %. Østersunds-Posten må derfor forklare, hvorfor den kalder dem ”flygtningefamilie”.

For det andet vil jeg vide, om der ikke er udeladt noget: en provokation eller et irritationsmoment fra familien Nooris side, eller er der virkelig nogen, der helt uden klar anledning har sparket deres dør ind? I så fald måske i vrede over den almene landsdækkende provokation, som invandrere ofte gør sig skyldige i på grund af deres opførsel eller kriminalitet?

Hvis Nooris mod forventning skulle være rigtige flygtninge, kan det svenske flag under ingen omstændigheder være en provokation, eftersom Sverige i så fald har reddet disse forfulgte flygtninge!

Der kan altså kun være tale om en ”provokation”, hvis familien Noori huser uvenlige tanker mod Sverige eller mod husets svenske beboere, og i så fald bør Noori da hellere rejse til et land, de sætter pris på.
Illustration: Bräcke Kommunevåben.