juli 28, 2008

Vort oversexualiserede naboland


Hvor findes respekten for andre på den svenske homosexfestival i Stockholm?

Ingen anden hændelse i det svenske samfund har i den grad bidraget til oversexualiseringen af samfundet som den i øjeblikket i gangværende homosexuelle festival. Så godt som hver eneste arrangement spiller på nøgenhed og sexualitet. Og det er en sexualitet uden hensyn eller respekt for andre mennesker. De attituder som fremhæves er råhed og selvoptagethed, hvor det bare gælder at tage for sig. For at nå det mål synes intet at være tabu.

Med tanke på den rå undertone i det homosexuelle budskab er det måske ikke så overraskende, at Stockholmspolitiet slog allarm om en rekordagtig urolig lørdagsnat 26.-27/ 7 med inslag af mishandling, fylderi, knivstikkeri og vold. For nogle år siden stoppedes en reklamekampagne fra RSFL (= Riksförbundet för sexuellt likaberättigande) af folkesundhedsinstituttet eftersom reklamebudskabet beskrev sexuelle relationer som jagt på vildt. At ligestille jagt med tilfældige forbindelser med jagtgevær, kikkertsigte og hensigten at dræbe, viser hvor forblindet man kan blive af sine egne drifter. Til alt held var der en vågen tjenestemand på folkesundhedsinsituttet som spekulerede over, om ikke gensidigheden i sådan en relation haltede noget – og derfor stoppedes den statslige finansiering af reklamekampagnen.

En tilsvarende indsigt hos myndighederne og medierne angående homosexfestivalens egotrippede virkelighedsopfattelse har desværre endnu ikke indfundet sig, skønt både politikere og medier på det sidste faktisk har klaget over den hårdt drevne sexualisering i samfundet. Baggrunden er naturligvis, at stadig flere almindelige mennesker nu reagerer på den brutalitet og hensynsløshed, som er begyndt at gøre sig gældende, hvilket i alle tilfælde er glædeligt. Reaktion er nødvendigt. Fornylig kom statistikoplysningerne fra BRÅ (=Brottsførebyggande Rådet = Kriminalpræventivt Råd), som viste, at antallet af anmeldte sexualforbrydelser i første halvdel af året er steget med 11 % siden sidste år. Antallet voldtægter var under samme periode steget med 15 %. Udviklingen i Stockholm var endnu mere alarmerende. På et år er antallet af anmeldte sexualforbrydelser steget med 18 % og antallet anmeldte voldtægter med 28 %.

På lidt længere sigt er udviklingen løbet fuldkommen af sporet. På årsbasis var antallet af anmeldte sexualforbrydelser forrige år nemlig ufattelige 472 % i forhold til året 1975, mens antallet af anmeldte voldtægter i samme periode var mere end seksdoblet, nemlig 618 % i sammenligning med 1975´s statistik.

Tidligere års medierapportering fra homosexfestivalen har mest handlet om det store antal deltagere i festivalmarchen, hvilket blev taget som indtægt for, at gay-bevægelsen har stor folkelig støtte. Spørgsmålet er dog om alle tilfældige besøgere, som uforudset befinder sig i Stockholms indre by og som måske af kildrende nysgerrighed standser op for at se denne usandsynlige blanding af farvede fjerbuske, maskeradetøj, malede overkroppe og blottede kønsdele, virkelig kan anses som homosexuelle aktivister.
Den eftersmag af snuskethed som også kan melde sig, kan nok snarere føre til, at fordommene om, at den homosexuelle festivals arrangører er helt absorberede i deres egen og andres sexualitet, forstærkes.

Skriver Ruben Agnarsson i Værlden idag 28.7.08 (her oversat til dansk)