juli 26, 2008

En naturlov

En af bibliotekscentralens bogmærker fra 1973 (ved bibliotekar Inge Margrethe Ejsing) handlede om sport. Der stod bl.a.: ”Idrætten har i den seneste tid været genstand for debat: Man har beskyldt den for politisk infiltrering og for at fremme nationalisme og heltedyrkelse.”
Har idræt ikke altid været forbundet med heltedyrkelse? Kan det være andet?

I et interview i Politiken 1976 sagde læge og sportsmand Knud Lundberg:
”Som man i Victoria-tiden søgte at udrydde kønsdridten, forsøger pædagogerne i dag i børnehaven og skolen at udrydde barnets kampdrift og konkurrencelyst. Det er lige så umuligt, og undertrykkelsen af disse drifter er ofte direkte skadelig. Den er en af årsagerne til f.ex. den stigende vold blandt unge.”

Nu synes jeg ikke, pædagoger i al almindelighed skal have skyld for denne udvikling, for her som så mange andre steder i vort samfund kan idéerne føres tilbage til psykologer. Således står der i psykolog Eggert Petersens trivselsprogram (- udgivet af socialdemokratiets trivselsudvalg i 1969) under kapitlet om uddannelsessystemet, at konkurrenceindholdet i folkeskolen skal ”afsvækkes”, og at det samme princip for så vidt muligt skal overføres på alle andre uddannelsessystemer.

Knud Lundberg derimod sagde: ”Kampdriften er fundamental og ligeså umulig at fjerne som menneskets andre medfødte drifter. Man kan ikke fjerne en mands sult ved at sulte ham,” og hvad er der i vejen med at stræbe efter at blive den bedste, når der blot ikke er tale om noget ræs.” – ”Jeg tror, at mange af de unge, som ikke har konkurreret, ikke har lært at tabe.” - ”- samfund(et er realistisk nok til at anerkende kampdriften, selvom nogle ideologier vil afskaffe dem.”

Kun psykologer kan i deres forvrøvlede tankespindeverden forestille sig, at de (hvilken storhedsvanvid!) kan lave om på universet. Konkurrence er en naturlov. Alt levende deltager i konkurrence hele livet igennem. En kappestrid om at leve og overleve. Det ses i planternes vækst og dyrenes liv. Tillægsord findes ikke bare i 1. grad. Der er både højere og højeste grad. Komparativer og superlativer. De bedst udrustede – det være sig fra fødslen eller gennem oplæring og konkurrence – har de største chancer for at klare sig.