februar 25, 2008

Ritt kender vi

(- sådan da!). Hun er en dame med mange kontakter gennem sit politiske arbejde og via hendes mand, Søren Trier Mørch, der er lektor ved Odense Universitet.
Hun voxede op i et kommunistisk præget hjem og ifølge et gammelt indlæg i Information af Else Grove Sørensen, citeret i Extrabladet 11.11.80 skal hun ved en middag i Lindveds gamle skole omkring 1968 eller 1969 have sagt: ”Grunden til, at jeg netop går ind i socialdemokratiet er, at det er det eneste parti, hvor man kan få gennemført noget.”

Det lyder ganske i Ritts ånd.

Udover hendes mere kendte indsatser som minister har hun engageret sig i mange andre ting og har bidraget til indoktrineringskampagner og andet, vi knap har hørt om: hendes pigegruppe, hendes kaffeklub, forældrekursus, børneavisen, fredsfonden og meget andet.

Hvorfor ikke kikke tilbage på noget af Ritts netværk. Det der ikke står Wikipedia. Man bedes dog bemærke, at oplysningerne ikke er ført op til dato.

Et par ord om Plumfonden...

Den velhavende civilingeniør og byggeindustrimand Niels Munk Plum og hans kone Lise oprettede i 1967 et millionfond, Plumfonden, der skulle støtte alle mulige røde aktioner og aktivister, som kunne fremme venstrefløjen og føre til et marxistisk styre. Som f.ex. ”Støt Christiania”, Solvognen, Mandebevægelsen, Socialistisk Kulturfront, Socialistisk Lytter og Fjernseerforbund, Politisk Revy, Det ny Notat, det marxistiske Tidsskriftcentret etc.
Diverse foreninger og aktivistgrupper fik adresse i Plums ejendom, Dronningensgade 14 på Christianshavn.

(Hans bror, arkitekt Harald Munk Plum, oprettede også et millionfond. Det skulle støtte faglige konflikter og strejker. De to brødre var vokset op i Bagsværd på ”Haraldsgave”, som deres far, Niels Munk Plum senior havde fået forærende af sin bror Harald Plum, direktør for ”transatlantisk Kompagni”).


Det sidste årti af Sovjetunionens magtudfoldelse inden sammenbruddet var en intens propaganda for fred. I Danmark vrimlede det ganske simpelt med fredsbevægelser: lærere for fred, cyklister for fred, kvinder for fred, børn for fred, præster for fred... Men først og sidst den sovjetstyrede paraplyorganisation ”Samarbejdskomitéen for Fred og Sikkerhed”.

I 1981 ophørte Plumfonden. Den havde da ialt uddelt ca. 5 millioner kr. siden den stiftedes i 1967. Niels Munk Plum oprettede i stedet for et nyt fond ”Fredsfonden” for fred og afrustning, samt et mindre fond, kaldet ”Gamle Rosas fond” til minde om den polske socialist Rosa Luxemburg og til støtte for ”børn og unges aktive arbejde for ligeberettigelse i enhver henseende”. Niels Munk Plums datter, arkitekt Camilla Plum, blev formand for fredsfonden, der overtog ejendommen på Christianshavn. Den øvrige bestyrelse bestod af kendte venstrefløjsfolk som Ritt Bjerregaard, Tine Bryld, Toni Liversage, dr.jur. Henrik Zahle, info-chef Finn Slumstrup, psykolog Søren Keldorff, psykolog Hans Møller Kristensen. Det var et krav, at halvdelen af disse styrelsesmedlemmer skulle have ”nær kontakt med en eller flere ”græsrodsbevægelser””

I februar 1984 oprettede støtteforeningen ”Fredsfondens Vennekreds” med Ritt Bjerregård som formand omgivet af Niels Munk Plum, univ.rektor Ove Nathan, SID-form. Hardy Hansen, håndboldslandholdsanfører Morten Stig Christensen og fredsforsker Jan Øberg.
Man havde som mål at indsamle penge til fonden. En krone per dansker årligt, altså 5 millioner hvert år, men det måtte man snart opgive som ganske urealistisk. Trods TV- omtale..

Ritt var udmærket klar over, at hendes engagement i ”Fredsfonden” og hendes formandsskab i ”Fredsfondens Vennekreds” ikke kunne ses som meget andet end støtte til Sovjet, men hun hævdede, at ”Fredsfondens venner er en upolitisk organisation, der ikke har noget at gøre med tidligere fonde”. Det udløste naturligvis heftig strid mellem gamle socialdemokrater.
Ritt langede ud efter dem, der ikke sympatiserede med hende og kunne gå med hendes nye idéer, som f.ex. Robert Pedersen ”Han står vagt om montrene i parti-museet”, hånede hun.
Partifællerne var bange for, at hun skulle bane sig vej til formandsposten og afløse Anker Jørgensen, så det føg med barske ord: Ritt er en ”højrøvet kyniker, infam giftsnog og tarvelig gadetøs”. Den fik hele armen.


Existerer Fredsfonden og Ritts Fredsfonds Vennekreds stadigvæk? Hvad laver de? Hvem støtter de? De stakkels fredssøgende unge skolepyromaner???????