februar 24, 2008

Frø af ugræs

- er føget over hegnet, sang vi om Tyskernes besættelse.

Også i dag vrimler det med ugræs, men de blev ikke mødt af noget hegn. De vandrede frit ind i vort land. Hegnet var forlængst fjernet i globaliseringsideologiens eller multikulturalismens hellige navne, så Allahs krigere kunne vandre frit ind. Nogle bød dem oven i købet velkommen enten i kapitalistisk egoisme eller i humanitær ynkelighed.

Tak være det velfærdssystem, som vore forfædre og vi har bygget op, har ugræsset i ro og mag kunnet formere sig. Allahs krigere har nået det magiske tal ca.10%, som ifl. overlevering er tilstrækkeligt til, at de kan forsøge at tage magten. Selvfølgelig helst ved demokrati. Vi hørte forleden i P1-morgen islameksperten Jørgen Bæk Simonsen opfordre regeringen til blot at vedtage den Allah-givne sharia, ”for det er jo regeringen, som vedtager lovene”. Meget smart, ikke sandt!

Det gik ikke, som Naser Khader ville. Så forsøger Allahs krigere med terror. Aldrig har der i fredstider været så megen kriminalitet med tyveri, røveri, vold og voldtægt, mord og mordtrusler, og nu i den sidste tid hundreder af påsatte brande rundt om i Danmark. 185 i et døgn berettede store overskrifter. Men tag det roligt, siger politiet. Det er aftagende, kun 88 næste døgn!

Brandvæsenets indsats tør nok berømmes; men værdien af politiets indsats med et par anholdte, som straks bliver løsladt, er totalt uden virkning. Politiets arbejde er i mange år af domstolene med politikernes velsignelse blevet undergravet ved løsladelser og urespekterede straffe.

Som topmål af frækhed og grænseløs hån tilbyder Allahs unge krigere på visse betingelser at holde op med at tænde ild - og tænk: politiets topfolk bruger tid på dialog!

Hvorfor ikke erkende sandheden, at disse forbrydere er Allahs krigere, der ved deres terror kæmper for at gøre Danmark til et muslimsk land ligesom Kosovo? Vor regering med statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller i spidsen synes forargede på skrømt. De har tilsyneladende allerede lært taqya af Islam. Der er grund til at tro, at de i virkeligheden gnider sig i hænderne, for de vil jo have mere Islam. Det var derfor, de hastede til Lissabon (EU-traktaten). Det er derfor, de arbejder på at få alle de islamiske Middelhavslande med i EU (Euromediterranien). Og det er derfor, de i dag anerkender det muslimske Kosovo som selvstændig stat, efter at de har været med til at ødelægge det kristne Serbien.


Lad os igen få et frit, trygt og fredeligt Danmark. Luk igen vore grænser, så vi ved, hvem der er indenfor, og hvem der er udenfor. Ugræsset skal luges bort. Kast enhver utilpasset, frustreret, krænket eller kriminel indvandrer med tilhørende familie udenfor. Det vil sikkert koste Arla nogle millioner, men hvad betyder det sammenlignet med det, der ellers truer?

Indlæg af læge Jørgen D. Grønbæk 20.2.2008.