februar 21, 2008

Det aktuelle Danmark set med svenske øjne:

Spektaklerne i København og andre danske byen, som synes at foregå med uformindsket kraft døgn efter døgn må ses som et alvorligt angreb på det åbne samfund af vesterlandsk art, som vi har taget for givet i årtier. Truslen kommer indefra, men kan meget vel være dirigeret udefra, ligesom man kunne mistænke, at der ved opløbene i Frankrig for nogle år siden fandtes støtte og en styrende hånd som dirigerede de unge mennesker, som man hævdede handlede spontant i en slags frustration over deres situation.

Det danske samfund synes ikke at magte at standse sabotagen og brandene. Men det er naturligvis uacceptabelt, at en så voldsom og samordnet kriminalitet får nærmest frit spillerum. Et eller andet sted må der være en grænse, hvor ikke bare politi, men også forsvarsmagten inddrages. Det handler jo faktisk om at forsvare landet. Og det vækker et vigtigt spørgsmål for vor del i Sverige: hvilke risici er der for at vi om nogle år med en helt nedmonteret forsvarsmagt tvinges til at se volds- og sabotageaktioner i stor skala, uden at kunne gribe effektivt ind?

At det bare er et tidsspørgsmål, hvornår den danske, franske, engelske situation er her, kan man være helt sikker på. Så gælder det at have en modstrategi, som straks kan sættes i gang. Det vesterlandske samfund må forsvares.

Kilde: avisen Världen idag