januar 31, 2008

"Kun en tåbe..."

Jydske Vestkysten bragte den 28. januar en artikel, som faldt i øjnene om ikke for andet, så fordi den dominerende illustration viste en halvmåne, som omsluttede det lille skælvende Danmark.

Frygten for det fremmede, lød overskriften.

Den samme smøre om igen. For 117. gang.


Frygten for det fremmede er en rød frase, som er blevet dyrket igennem godt og vel et årti.
Den skal nedgøre enhver modstand mod islam. Tanken er åbenbart, at manglende kendskab til islams fremmedartede kultur, gør folk bange. En barnagtige tanke, der synes hentet fra fjerne himmelstrøg, hvor man endnu kan møde urbefolkning, der gemmer sig, når de ser et fotoapparat rettet imod sig. Nordboere har altid rejst meget, måske en arv fra vikingerne, og det er meget svært at forestille sig, at nordboere skulle være forskrækkede ved at se fremmede mennesker, selvom de er klædt ud som spøgelser.

Nej, det er ikke det, det drejer sig om.

Tvært imod tog vi nordboerne imod nutidens fremmede fra Mellemøsten med åbne arme i bundløs ukyndighed om, hvad dette skullle indebære og i godtroende tillid til egne politikere og den såkaldte ”elite”.
Først efter en rum tid, da vi havde set, hørt og mærket de fremmedes ”kultur” i vor egen hverdag, begyndte vi at forstå..


Kun en tåbe frygter ikke islam.

Venstrefløjen ser åbenbart en chance i at alliere sig med islam i et forfængeligt håb om selv at komme til fadet. Og denne kampagne med ”frygten for de(t) fremmede” er de dybt involveret i, lige fra gadepøblens monotone råb om ”racister” til 68´ernes politisk korrekte massemedier og forfattere med den nyudnævnte og af staten millionstøttede professor i islamologi, Jørgen Schiøler Nielsen, i toppen.

Vestkystens artikel rider med på denne bølge og heldigvis kunne de lokke en
”fremmedfrygtende” frem, som på grund af sin alder endnu bevarede en tillid til mundtlige aftaler med avisen og ikke begreb, at han bare skulle hænges ud som
en af de bange dumrianer, der ikke forstår islams – åh, så fredelige hensigter.

De frygtsomme europæere demonstrerer deres frygtsomhed ved at imødegå islam og islamiseringen, hvorved de ikke bare risikerer de autonomes og ”eliten”s hån og overfald, men også at få halsen skåret over af de ”fredselskende”.