august 03, 2007

Begrænsning af internetkundernes ytringsfrihed

I ”Glocal Scandinavia”´s almindelige betingelser (2003) opremses, at kunderne ikke må: ”sprede information, som kan antages at være ulovlige (f.eks. børnepornografi, bagtalelse eller hetz mod folkegruppe)...”
”Overtrædelse af denne paragraf udgør et alvorligt kontraktbrud og Glocal-net har ret til øjeblikkeligt at radere kundens hjemmesider, lukke for tjenesten og/eller opsige aftalen uden skyldighed at tilbagebetale de af kunden erlagte afgifter. Kunden skal betale faste afgifter for abonnementet selvom internet-tjenesten er blevet lukket. Kunden skal holde Glocalnet skadesløs for eventuelle krav mod Glocalnet ved overtrædelse af denne paragraf.”

Bemærk den uklare formulering! Er det Glocalnets kontorpersonale, som kan antage, at dette eller hint er ulovligt?
Ved EUMC´s og EU-staternes egen lovgivning om hetz og diskriminering er ytringsfrihedem i virkeligheden sat ud af drift. Mange ved ikke, hvad ytringsfrihed indebærer, for de har aldrig åbnet munden. Deres stillingtagen til ytringsfrihed er enkel: hvis du mener det samme som jeg, så må du godt sige noget, ellers ikke. Men loven om ytringsfrihed er lavet for dem, der IKKE har samme mening som magthaverne og de politisk-korrekte.

I 50´erne-70´erne fyldte racistiske forbrydelser, spionage, landsforræderi og terrorisme 6-8% af aviserne, men i slutningen af 80´erne steg dette indhold markant til ca. 12% og i 95 til 25% (Medierummet, Carlssons Bokförlag 96).
Svenske massemedier ønsker rimeligvis at slippe for anklager om ”hetz mod folkegruppe”, så de nævner ikke, om forbrydere er af fremmed herkomst. Det kan blive så absurd, at man ikke vover at bringe et signalement.
Fortielserne giver et falsk billede og holder befolkningen i uvidenhed om landets tilstand. Dette kan i længden udvikle sig til en tikkende bombe.