maj 02, 2007

Politisk psykiatri?

En del fremmede kan ikke få asyl i Danmark, fordi de ikke opfylder de krav, som vore folkevalgte politikere har nedfældet i landets love. Det er de naturligvis ærgerlige over, for det er lykken at komme til Danmark og få asyl og blive forsørget, måske hele livet, af dhimmifile danskere. Nej, de vil ikke rejse hjem. De vil med visse danskeres hjælp have gennemtvunget lovændringer.
De tidligere erfaringer, vi har gjort med palæstinensere, var ingen reklame. Der var mange med kriminelle tilbøjeligheder, som vi nu må tage os af på grund af en særlov, baseret på vor brugbare naivitet.

Nu er vi så dér igen. En del danskere accepterer ikke de love, som de folkevalgte har fastsat. De er åbenbart imod demokratiets love og beslutninger.

Sidste år löb en gruppe præster i Hillerød storm mod landets love. Nu er det læger.
Psykiater Ebbe Munk Andersen, betegner det som »en rimelig sikker påstand«, at de lange ventetider har konsekvenser for asylsøgernes helbred.
Jamen, så tag hjem til jeres egne lande og hjælp til med at bygge dem op og udvikle dem. Man kan da ikke bare indlogere sig i et andet land og kræve ind!
I Sverige tog man mod massevis af asylansøgere, hvis børn tilsyneladende var ramt af en ejendommelig apati. Naive som svenskerne var, troede de på historierne og undlod at undersøge sagerne til bunds.
Så en dag kom det frem, at en rejseburaukæde i Rusland med filialer bl.a. i Kaukasusområdet, annoncerede med, at de kunne skaffe opholdstilladelser i Sverige. De tog sig godt betalt og forklarede i detaljer, hvordan man skulle bære sig ad med at fremvise ”indbildte sygdomme” i Sverige og opgav navne på brugbar-naive folk og/eller politiskengagerede islamfiler, der kunne hjælpe dem i Sverige.

Psykiatrien er vel den mest politisk inficerede gren af lægevidenskaben. Tænk bare på Sovjets Gulag-øhav. Men ikke bare dér. Også i Danmark er psykiatrien blev misbrugt politisk,
(bl.a. gennem Landsforeningen for Mentalhygiejne), f.eks. til forsvar for narkomani (tilmed med pris til en psykiater for narko-insats!), videre til støtte for Christiania, til angreb på isolationsfængsling (bl.a. i en spionsag) etc.

Nu er det psykiater Ebbe Munk Andersen, der vil undersøge asylansøgeres forværrede helbredstilstand med - spørgeskemaer!
Hvad skal deres aktuelle helbredstilstand sammenlignes med? Hvordan den ville have haft det, hvis de var blevet, hvor de var…
Hvilken forskning! Med spørgeskemaer kan man få det svar, man vil have! Det brugtes også i Mentalhygiejnen - f.eks. af socialdemokratiets ideologipsykolog Eggert Petersen og narkokonsulent Peter Schiøler.