februar 22, 2007

Svenskere trues til tavshed

Den nye integrations- og ligestillingsminister i Sverige heder Nyamko Sabuni og er af kongolesisk slægt. Hun er ikke-praktiserende muslim og angribes voldsomt af muhammedanere, bl.a. fordi hun vil have forbud mod at piger bærer islamisk tørklæde før de er fyldt 15 år og fordi hun vil have indført en gynækologisk undersøgelse af alle unge piger. Hun finder det urimeligt, at drengebørn bliver undersøgt som små for at se, om de bliver avlsdygtige, mens man ikke interesserer sig for pigebørnenes sundhedstilstand. Desuden ville man have en mulighed for at bekæmpe den uhyggelige barbariske lemlæstelse af pigernes krop, som kaldes kvindelig omskærelse.

Hun mener desuden, at indvandringen skal være ordnet, og at man ikke skal leve på rent socialbidrag. Man må kunde yde noget til gengæld, hvilket også er til hjælp for individet selv.

Hun finder, at ordet ”neger” er nedværdigende. Det er der nok mange, der er uenige i. Ordet er vel i sig selv neutralt, så det kommer nok snarere an på, hvordan det bliver sagt, men Sabuni har måske haft nogle kedelige oplevelser. Der kan nok ikke opstilles generelle retningslinjer for brugen eller opfattelsen af ordet. Sabuni mener, at diskrimineringslovene burde skærpes og at bøderne og skadeserstatningerne er for lave (sic!), og at bekæmpelse af diskriminering af kvinder, indvandrere og homosexuelle må intensiveres. Samtidigt siger hun, at hun ville ønske et mere åbent debatklima i Sverige, så folk turde tænke og debattere frit. Jamen, hvem tør det, når truslen hænger over hovederne på dem, at de bliver beskyldt for at krænke nogen og bliver dømt til fængsel eller høje bøder. Som manden i Malmø, der skrev til kommunen og klagede over, at en araberfamilien fra ghettoen Rosengård skulle flyttes ud i hans villakvartér. Han var godt irriteret og brugte ikke ord i stil med Emma Gad, men derfra og til at skulle betale 50.000 kr….!
For ikke at snakke om politichefen i Malmø, som med rette forargedes over den måde kommunen hundsede med en gammel livstræt svensker på 98 år. Det kostede politimanden hans stilling!

Tror Sabuni at man får friere debat i Sverige ved at true med endnu højere straf og bøder?
Og udlægges ikke det mindste skænderi med en fremmed som et racistisk angreb, fremmedfjendtlighed og diskriminering? Hvilken betydning retsvæsenet lægger i lovens ord er aldrig blevet præciseret.