januar 28, 2007

Misbrug af holocaust-tragedien

Hitlers jødeudryddelse er blevet meget fremhævet i Sverige, måske som en slags modaktion mod det tyskvenlige billede, udlandet fik af Sverige og svenskerne under sidste krig. Og det kan også være anledning til den noget - synes mange danskere - overdimensionerede straffefremfærd, som retssystemet i Sverige lægger for dagen over for skoleelever, som provokerer samfundet med et hagekors eller en hitlerhilsen.

Men etablisementet manifesterer ikke bare, at man nu i dag er imod Hitles naziideer.
Nej, man brugte (læs: misbrugte) holocausten for at påvirke EU´s politikere til at bekæmpe ytringsfriheden:

År 2000 holdt Sverige en holocaustkonference. Inspireret af konferencen indbød den svenske rigsadvokat dommere, anklagere og politi fra hele EU til et tættere europæisk samarbejde mod nazistisk og racistisk kriminalitet. Også EU-kandidaterne, Tjekkoslovakiet og Polen samt Norge deltog. Mødet indledtes med en film om holocausten, så stemningen kom på plads. Efter fire dages diskussioner enedes man om at oprette et internt informationsnet og gå videre med sagen.

Man stillede en række krav til EU-kommissionen, EU-rådet og EU-landene: effektivere retsudleveringsprocedurer, øget direktkontakt mellem retssystemerne og intensivering af kampen mod nazismen og fremmedfjendtligheden. Man krævede, at al information om afsender og modtager af e-post, samt besøg på hjemmesider skulle registreres og bevares så længe, at retssystemet kunde sikre sig bevismateriale for racistisk og nazistisk kriminalitet. Desuden skulle anonymiteten på internet indskrænkes.

Store datorer med specialprogram kan efter sigende censurere og filtrere enorme informationsmængder, og teknikken forbedres stadig.
Den franske rigsadvokat Francois Cordier foreslog desuden, at man udnytter skattelovgivningen til at slå ned på de internetfirmaer, som giver deres kunder for stor frihed på internettet.

At stoppe information til store befolkningsgrupper er et velkendt magtmiddel. De ældre husker det fra krigens støjsendere, men i dag findes der andre tekniske muligheder. Ifølge indvandrerbladet ”Sesam” (februar/marts 2001) findes der i dag 45 lande, hvor staten censurerer dele af informationsudbudet på internet.

Nu arbejder EU så videre på begrænsning af ytringsfriheden. Det endelige resultat er ikke nået endnu, men det kommer helt sikkert.
Det drejer sig ikke om Hitlers vanvid og holocaust.

Det drejer sig om at indføre censur i massemedierne og i privat kommunikation. En alvorlig begrænsning af ytringsfriheden, og det gælder om at fastsætte straffe for lovovertræderne.
Men de er ikke færdige endnu.

Uden ytringsfrihed, ingen demokrati!

EU-love står over alle vasalstaternes egne love. Uden dem styres vi som dhimmier eller robotter under EU´s fremadskridende diktatur.