september 23, 2006

Børneslaver som kamelryttere

Emiren i Dubai, sheik Muhammad Bin Rasid al-Maktum, der er vicepræsident i de forenede Arabemirater, med flere er stævnede for retten, anklaget for kidnapning af børn og børneslaveri.

På 30 år skal han have indsmuglet, kidnappet eller købt 30.000 børn, som opdroges strengt til kamelryttere, idet kapløb mellem kameler er den store fornøjelse blandt velhavende arabere. Børnene trænes meget tidligt til ridningen, helt ned til 2 år. De må ikke veje over 20 kg. Derfor får de hormoner for ikke at vokse. Rigmændene udsætter ikke deres egne børn for den fare, det er at deltage i kapløbet, hvor de kan blive skadet for livet. Børnene holdes som slaver og udsættes ofte for sexuelle overgreb.

I 1997 blev det forbudt at anvende børn som kamelryttere i de 7 sheikdømmer, men forbudet overtrædes ofte på private kapløbningsbaner.
Internationalt Forbund mod slaveri og børnearbejde har nu trukket emiren og de andre for retten.
Retssagen foregår i Miami, fordi de anklagede har ejendom i Florida bl.a. en hesteranch og sheiken er kendt som ejer af en meget dygtig galophest.

(Kilde: Helsingborg Dagblad 15.9.06)