juni 29, 2006

Svensk regering satser på muhammedanerne

Den 28. juni bragte Blekinge Läns Tidning nedenstående artikel (her oversat til dansk):

Diskrimineringsombudsmandens indlæg i Blekinge Läns Tidning 23. juni (”Der er plads til gamle svenske traditioner”), viser med al tydelighed, at det er lovgivningen - altså politiske beslutninger -, som ligger bag myndighedernes overraskende udspil om at stryge skoleafslutninger i kirkerne. Mellem linjerne læses også en indforståethed med ombudsmandens udtalelser om adventlysestagen og hans accept af halalslagtning.

Dette er givetvis et følsomt kapitel før rigsdagsvalget i september, især for regeringspartiet, som har presset på i disse spørgsmål. Nu føres der bogstavlig talt borgerkrig mellem de ansvarlige, hvor diskriminationsombudsmanden kaster skylden på lovene, mens socialdemokratiet lægger ansvaret på de enkelte myndigheder. Lige som i Lukas 11:18 kan folket derfor spørge sig selv: Hvis Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan så hans rige bestå?

Mest alvorligt er dog nok afsløringerne af de tætte bånd, der er knyttet mellem socialdemokraterne og Det muslimske broderskab, sådan som det tydeligt dokumenteredes på TV´s ”Uppdrag granskning” (Opgave granskning). Her gnubbede partiets topfigurer sig op ad islamistiske frontfigurer, som er åbenlyst antisemitiske, afskyr demokrati og forsvarer æresmord i deres egen kreds. Efter hændelserne den 11. september 2001 er islam blevet Venstrepartiets (= regeringens støtteparti, det tidligere kommunistpartis) favoritreligion, og man omfavner villigt diktatorerne i arabverdenen, bare de er fjendtligsindede mod USA.

Ytringsfrihed og demokrati står ikke højt i kurs hos disse muslimske allierede. Til og med i Danmark findes der en udbredt skepsis blandt invandrede muslimer. I en undersøgelse fornylig anså hele 51 procent af dem, at hensynet til religiøse regler og traditioner vejede tungere end ytringsfrihed. Kun ti procent var af modsat opfattelse. Det er ikke usandsynligt, at de samme forhold gælder i det fordringsløse og yderst indvandringsliberale Sverige. Det er altså i dette snuskede vand at socialdemokrater driver stemmefiskeri og håber på ved stadige indrømmelser

– på befolkningens bekostning – at få støtte hos den hurtigt voksende islamiske minoritet.

Debatten om skoleafslutning i kirken viste, at den brede befolkning nu endelig begynder at reagere imod, at deres kultur så tydeligt sættes på porten. Som det er nu, er det nok, at en enkelt elev med en vis religion føler sig krænket over at gå i kirke, for at stoppe en svensk tradition. Om så hele skolen i øvrigt har en anden mening, så nytter det ikke noget. Er det demokrati?

Det eneste man kan gøre som skatteborger er at sende et signal til magthaverne ved valget i september, at denne udvikling ikke er acceptabel.

Göran Persson

Bräkne-Hoby